1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til moduler
  5. Gå til værktøjer


Sådan bliver vandplanerne til

Frederikskog Å - Foto: Ole Akhøj

Baggrund for vandplanerne

Vandplanerne er et centralt element i gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv. I direktivet hedder det, at alle EU-landes vandområder – vandløb, søer, den kystnære del af havet og grundvand – skal have ”god tilstand” i 2015.

De danske vandplaner indeholder opskriften på, hvordan vi i Danmark vil nå målsætningen i vandrammedirektivet.

EU’s vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000 og blev i 2004 implementeret i dansk lovgivning i miljømålsloven. Loven foreskriver, at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer, som redegør for, hvordan vi vil nå EU-målet om ”god tilstand” for danske vandområder.

I Danmark er det Miljøministeriet, som varetager arbejdet med implementeringen af vandrammedirektivet og udarbejdelsen af vandplaner.

Vandplanerne gælder frem til udgangen af 2015, hvorefter anden generation vandplaner skal tage over.
Læs mere om anden generation vandplaner

Idéfasen

Udarbejdelsen af vandplanerne blev indledt i juni 2007 med en idéfase. I løbet af idéfasen var der mulighed for at komme med idéer og forslag til vandplanlægningen.
Læs mere om idéfasen

Basisanalyse

Forud for udarbejdelsen af vandplanerne er gået en såkaldt basisanalyse. Basisanalysen bestod i en opsamling af viden om vandområdernes tilstand og om de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne samt af en allerførste vurdering af behovet for en indsats for at kunne opfylde vandrammedirektivet.
Læs mere om basisanalysen

Handleplaner – gennemførelse af vandplanerne

Når de endelige vandplaner ligger klar, skal kommunerne udarbejde forslag til kommunale handleplaner for, hvordan de vil nå målene i vandplanerne. Forslag til handleplaner skal ligge klar senest 6 måneder efter, at de endelige vandplaner er offentliggjort. Handleplanforslagene skal herefter i offentlig høring i mindst 8 uger, før de kan vedtages endeligt.
Se kommunernes forslag til vandplanerne (pdf; 1,5 mb).

Kommunerne skal vedtage sine handleplaner senest 1 år efter, at vandplanerne er offentliggjort. Herefter skal kommunerne sætte handling bag planerne.

Senest opdateret