Data om kommunernes kloakfornyelse
Kildesporing i kloaksystemer - edbværktøj
Det samlede kloakerede areal udgør 70.000 hektar svarende til ca. fem pct. af Danmarks areal. Der findes to kloakeringssystemer:
- Fællessystemer, hvor spildevand og regnvand samles i én ledning, der føres til renseanlæg og
- Separatsystemer, hvor spildevand og regnvand føres i separate ledninger til henholdsvis renseanlæg og recipient.
Fordelingen mellem fælleskloakerede og separatkloakerede arealer er ca. 50 pct. af hver. De ældre byområder er typisk fælleskloakerede, mens nyere byområder er separatkloakerede.
Fællessystemer
Der løber meget vand til fælleskloaksystemerne under store regnskyl, og derfor er de indrettet med overløb, hvorfra vandet løber direkte til recipienten. Det tager ofte andet spildevand med.
Separatsystemer
Regnvand fra de separatkloakerede arealer udledes enten direkte i recipienterne, eller ledes genem bassiner, der kan sikre, at vandet fra store regnskyl løber langsommere ud i for eksempel vandløb. Bassinerne kan også rense vandet i en vis grad, fordi nogle stoffer kan bundfældes og andre som for eksempel olie kan skummes fra på overfladen. Der er bygget bassiner ved ca. 1/3 af både de fælles- og separatkloakerede udledninger.
Centrale spildevandsløsninger
Man samler ofte spildevandet fra større områder i eet stort renseanlæg. Formålet med centrale spildevandsløsninger er at behandle spildevandet i nærheden af en recipient, der kan tåle udledningen af det rensede spildevand. Desuden er de billigere både at anlægge og drive end flere små renseanlæg.
Vedligeholdelseaf kloaknettet
Siden midten af 1980’erne er man blevet opmærksom på kloaknettets tilstand. Kommunerne skal vedligeholde kloaknettet men de kender kun til tilstanden af ca. halvdelen af ledningerne. På denne baggrund har man vurderet, at der er behov for at forny 16 pct. af det samlede kloaknet.
Grunden til at kloaknettet skal holdes ved lige er at hindre, at der for det første løber spildevand ud, som kan forurene grundvandet og for det andet at der løber grundvand ind, der "fylder op" på renseanlægget. En fornyelse af kloaknettet kan også indebære, at især regnvandsoverløbene fra fælleskloaker bliver mindsket.
Budgetterne til at kortlægge kloaknettets tilstand og til fornyelse er blevet kraftig forøget siden midten af 1980’erne. Dengang blev der anvendt ca. 50 kr. pr. indbygger pr. år. I 2002 blev der anvendt fire gange så meget.
For at fremme beskæftigelsen indgik miljøministeren i foråret 1994 en aftale med Kommunernes Landsforening om at fremme fornyelsen af kloakkerne. Aftalen indebærer den beregnede fornyelsesperiode forventes afkortet fra ca. 20 år til ca. 15 år.