Ca. 35 sandsugere arbejder i de danske farvande
Tilladelse til at indvinde sand og ral
Der er to slags områder, man kan få en tilladelse til: Fællesområde og Auktionsområde. Derudover har bygherrer mulighed for at få udlagt områder til større anlægsprojekter mv.
I fællesområder har alle adgang til at indvinde, mens auktionsområder medfører en eneret til indvinding. Der skal betales vederlag for de indvundne råstoffer – se nedenfor.
Fællesområder
Naturstyrelsen har udpeget cirka 85 fællesområder, hvor der kan indvindes råstoffer. Indvindingen kræver en tilladelse. Se kort.
Den samlede maksimale indvindingsmængde for hvert område fremgår af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden (se nedenfor), hvor også de geografiske koordinater på områderne, sammen med eventuelle andre vilkår, står.
Ansøgning om tilladelse til at indvinde i et fællesområde skal sendes til Naturstyrelsen. Ansøgningsskema findes på Administrationssiden.
Det er muligt at få udvidet den maksimale indvindingsmængde i et område. Dette kræver, at der bliver udført en miljøundersøgelse, eventuelt en VVM redegørelse. Det er også muligt at få udvidet arealet af et fællesområde inden for visse rammer. Dette kræver, foruden en miljøundersøgelse, at der bliver udført en ressourcemæssig undersøgelse – en efterforskning.
Begge slags undersøgelser kræver en tilladelse fra Naturstyrelsen. I sagsbehandlingen indgår en høring af relevante myndigheder og interesseorganisationer.
Auktionsområder
Virksomheder har mulighed for at opnå eneret til indvinding i et område ved at byde på en auktion, som staten afholder hvert halve år. Tilladelse til indvinding bliver givet på baggrund af en udført efterforskning og miljøvurdering. Sådanne indvindingstilladelser vil typisk have en længde på fem år. Virksomheden betaler et arealvederlag og et beløb pr. indvundet m3 råstof til staten. Vederlaget, der betales pr. m3, afhænger af buddets størrelse, men er dog på mindst 2,50 kr.
Bygherreområder
Bygherrer til større opfyldningsopgaver eller til kystbeskyttelse kan få tilladelse til efterforskning eller indvinding i et område uden forudgående auktion. Vederlaget vil her være 25.000 kr. årligt pr. km2 indvindingsområde samt mindst 2,50 kr. pr. m3 indvundne råstoffer. For indvundne råstoffer til brug for kystbeskyttelse, der udføres efter tilladelse fra transportministeren, jf. § 16, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse, opkræves der ikke vederlag. Tilsvarende gælder for råstoffer til offentlige bygherrer til brug for anlægsarbejder på land og til lovbundne anlægsarbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen.
Områder udlagt efter den tidligere råstoflov
Der findes endvidere områder, hvor virksomheder har fået indvindingstilladelse efter den tidligere råstoflov.
Sådan foregår råstofindvindingen
Entreprenørerne anvender hovedsageligt sandsugere til indvinding af sand, grus og ral på havet. Ral- og sandsugning foregår ved stiksugning eller slæbesugning. Ved stiksugning ligger skibet stille og suger med et fremadrettet sugerør. Dette frembringer kegleformede huller i havbunden. Ved slæbesugning sejler skibet langsomt fremad og suger med et bagudrettet sugerør. Denne metode frembringer lange spor i havbunden med en bredde på typisk 1,5 meter og en dybde på op til 40 centimeter.
Ral indvindes ofte ved at sortere materialerne ved oppumpningen. De finere fraktioner sorteres fra og ledes tilbage til havet sammen med overskudsvandet. Sand og fyldsand indvindes derimod normalt uden sortering.
Nyttiggørelse
Opgravet, rent havbundsmateriale kan nyttiggøres. Det sker typisk i forbindelse med anlægsarbejder eller oprensning af sejlrender. Opgravede materialer nyttiggøres for eksempel som fyld i nye moler og landopfyldning i stedet for at blive bortskaffet ved deponering på havbunden - en såkaldt klapning. Herved spares der på de sædvanligt indvundne råstoffer, ligesom havmiljøet spares for de påvirkninger, som kan komme ved såvel klapning som råstofindvinding.
Tilladelse til nyttiggørelse kræver en tilladelse til indvinding (§20). Det kan eventuelt være en midlertidig tilladelse. Der skal ikke betales råstofafgift af det nyttiggjorte materiale. Ansøgningsskema findes på Administrationssiden.
Vederlag
Råstofferne på havbunden tilhører staten. Der skal derfor betales et vederlag til staten for indvundne råstoffer.
I fællesområderne betales 8 kr. pr. m3, dog kun 6 kr. pr. m3, hvis tilladelseshaveren har udført den efterforskning og/eller miljøundersøgelse i området, der ligger til grund for indvindingsmængden. For auktionsområder betales det tilbudte m3-vederlag, dog mindst 2,50 kr. pr. m3. Derudover betales et årligt arealvederlag på 25.000 kr. pr. km2.
Der betales ikke vederlag for oprensnings- og uddybningsmateriale, der nyttiggøres som råstoffer.
For indvundne råstoffer til brug for kystbeskyttelse, der udføres efter tilladelse fra transportministeren, jf. § 16, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse, jf. § 16, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse, opkræves der ikke vederlag. Tilsvarende gælder for råstoffer til offentlige bygherrer til brug for anlægsarbejder på land og til lovbundne anlægsarbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen.
Læs nedenstående bekendtgørelser på Retsinfo:
- Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer.
- Bekendtgørelse om auktion over områder til råstofindvinding fra havbunden.
- Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden.
- Bekendtgørelse om vederlag for indvinding af råstoffer fra havbunden.