1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til moduler
  5. Gå til værktøjer


Havet

Naturstyrelsen har ansvar for miljøforhold på havet, dvs. vandkvalitet og vurdering af de biologiske forhold og administration af Havmiljøloven.

 Foto: Colourbox

Naturstyrelsen overvåger miljøtilstanden i fjorde og havområder og har 8 miljøskibe, som med 1 til 2 ugers mellemrum sejler ud for at tage temperaturen på miljøtilstanden i fjorde og havet. På baggrund af de indsamlede data vurderes, om områderne kan leve op til de målsætninger, der bliver vedtaget i de kommende vandplaner og Natura 2000-planer.

De danske havområder er opstået efter sidste istid, og mangfoldigheden i havet og fjordene er tilpasset skiftende miljø. Det er fordi dyr og planter lever i et af verdens største brakvandsområder, som dækker store dele af de knap 106.000 km², der er dansk. 

Saltholdigheden varierer, når Østersøen årligt sender 950 km³ ferskvand ud gennem de indre farvande. Den er kun 8 ‰ ved Bornholm, men omkring 30 ‰ ved Skagen. Afgørende er også, at en række levesteder ændres, idet havbunden som grunde, rev og kyster er under konstant forandring. Dette kombineret med en høj produktion i vandmasserne og i visse bundtyper gør, at vore have indeholder enestående naturværdier.

Beskyttelsen af havets biologiske mangfoldighed er en stor udfordring. Livet er opstået over millioner af år i oceanernes stabile miljø, som dækker omkring 70 % af jordens overflade. Men den intensive udnyttelse af havets ressourcer presser økosystemerne.

Danmarks Havstrategi tegner et billede af de danske havområders tilstand og betydning og sætter pejlemærkerne for et godt og sundt havmiljø i fremtiden.

Her kan du søge i databaser om havmiljø. Læs blandt andet om hvor du må færdes på havet, forurening og iltsvind.

Her kan du blandt andet læse om vores brug af de danske farvande, bekæmpelsen af olieforurening og fiskeri.

Vil du indvinde råstoffer? Så kan du her finde information og vejledning om det at indvinde råstoffer.


Senest opdateret 28.01.2013