Rotter
Rotter hører til gnaverfamilien, der omfatter en tredjedel af alle nulevende pattedyrarter. I Danmark optræder der 2 rottearter; den Brune rotte (Rattus norvegicus) og Husrotten (Rattus rattus).
De 2 rottearter kendes fra hinanden på følgende måde:
Den brune rotte er størst. Den normale vægt for voksne individer er 200-400 g . Halen er lysere på undersiden end på oversiden, og den er kortere end hoved og krop tilsammen. Ørerne er korte, brede og beklædt med fine hår. Snuden er relativ kort. Rottens pels er normalt brungrå på oversiden med lysere, grålig bug, men det kan variere meget.
Husrotten vejer som voksen 100- 200 g . Halen er ensfarvet og længere end hoved og krop tilsammen. Ørerne er store, mere gennemsigtige og hårløse. Snuden er lang og spids. Farven er normalt gråbrun, men der forekommer mange farvevarianter: fra helt sort til de helt lyse typer.
Rottens fortænder vokser, ligesom alle andre gnaveres, hele livet. Den brune rottes fortænder vokser ca. 2,7 mm om ugen eller omkring 14 cm om året. Tænderne skærpes og holdes i den rigtige længde ved, at de to øverste konstant slibes mod de to nederste og omvendt.
Rotter kan gnave i alt, der er blødere end tændernes emalje, det vil blandt andet sige kalksten, mursten, aluminium, zink, bly, plast og træ.
Rotternes fysiske færdigheder er naturligvis afgørende for de foranstaltninger, man må træffe for at undgå dem indendørs.
Den brune rotte er en dygtig graver, der kan have underjordiske gangsystemer på flere meters længde, men den graver sjældent dybere end ca. 60 cm . Fra kloaksystemer kan den grave sig gennem flere meter jord for at komme op til en overflade. Den er samtidigt ret stærk og kan let skubbe afløbsriste der vejer op til 1,2 kg løs og derved skaffe sig adgang til en ejendom.
Rotter er på den ene side utroligt nysgerrige men samtidig ekstremt mistroiske. De undgår alt nyt (f.eks. en fælde eller en bunke rottegift), og det kan vare mange dage før de vænner sig til en ny genstand i de vante omgivelser. Et forhold der er af stor betydning for bekæmpelsesstrategien.
Rotter er i øvrigt i stand til at forbinde virkning med årsag; har de smagt på et nyt fødeemne eller gift, der giver ubehagelige symptomer indenfor 6-7 timer, holder de sig fremover fra stoffer med samme lugt og smag. Dette vanskeliggør i høj grad bekæmpelsen.
Mus
Mus er langt mindre end rotter, men der bliver dog til stadighed forvekslet mellem de to. De har forholdsvis små fødder og hoved og store ører, der adskiller dem fra en ung brun rotte.
Husmusen, der træffes de fleste steder i Danmark, findes i to arter, den lyse husmus (Mus musculus) og den mørke (Mus domensticus). Bortset fra farven i pelsen er der ikke stor forskel på deres udseende og heller ikke deres levevis, men udbredelsen er forskellig. Den lyse husmus forekommer overalt i Danmark, mens den mørke kun er almindeligt udbredt i det sydlige Jylland op til en linje mellem Fredericia og Ringkøbing.
Den mørke husmus er hovedsagelig indendørs, mens den lyse husmus ofte opholder sig udendørs i perioden fra april til september.
Husmusen er som rotten altædende, men foretrækker især frø og kornprodukter. Musen spiser 3-4 g dagligt, hvad der svarer til lidt mere end 10 % af dyrets kropsvægt. Husmusen kropslængde er fra 7-10 cm , mens halelængden er 6½-10 cm . Husmusen vejer melle 12 og 24 g . Den mørke udgave af husmusen er gennemgående større end den lyse udgave. Også den mørke mus’ hale er længere.
Husmusen bør ikke forveksles med halsbåndmusen, der er en betydeligt større mus med en kropslængde på 9-13 cm , en halelængde på 9,5-13,5 cm samt en kropsvægt på mellem 25 og 50 g . Halsbåndmusen lever i den milde del af året udendørs, men trækker som husmusen ind om efteråret typisk i september-oktober måned.
De fleste mus har et forholdsvis lille væskebehov og kan derfor klare sig fint i kornmagasiner, pakhuse og stalde. Mus er ligesom rotter altædende, selvom de foretrækker kornprodukter.
Foto til venstre: Halsbåndmus (Apodemus Flavicollis)
Foto til højre: Husmus (Musmusculus )
Husmus bliver kønsmodne, når de er 5-7 uger gamle og er normalt drægtige ca. 21 dage. Kuldene er normalt på 4-12 unger. Musereder i almindelige beboelsesejendomme findes som regel i isoleringen i hulmure, under gulvene og på loftet.
Hvordan ved du om det er rotter eller mus du har?
For at kunne kende forskel på, om det er rotter eller mus, der huserer på din ejendom, kan du læse nedstående sammenligninger.
Spor:
husmus rotte
En voksen rotte afsætter væsentligt større fodspor end mus. Man kan også kigge efter mærker i støvet fra den lange hale.
Huller:
Indgangshuller til dyrenes huler siger ofte noget om, hvem det er der bor der. Et musehul er mindre end et rotte- eller mosegrisehul, bare ikke mere end et par centimeter i diameter.
Et rottehul ligner et musehul men er meget større, mens et hul lavet af en mosegris, ofte har en lille jordbunke ved siden af. Hvis der vokser græs omkring hullet, vil dette værre ædt helt kort ved mosegrisens hul.
Hvis der findes huller på vægge eller gnavede i rør er det lavet af en rotte.
Rottehul gnavet rundt om en ventilationsrist i ydermur. Rotter kan komme igennem huller så små som 2-kroner!
Rottehuller i naturen kan være såvel med som uden jordbunke ved siden af hullet.
Gnavmærker:
Mus og rotter gnaver i genstande for enten at komme ind eller ud men også bare for at undersøge dem. Eksempler på det sidste er rotters og mus’ forkærlighed for at gnave i elkabler. Gnavernes lugtesans er særdeles udviklet og kan de lugte, at der bag f.eks. et stykke plast gemmer sig noget spiseligt gnaver de indtil, de når målet. Tandsporene fra de to fortænder i over- og undermund hos rotter er ca. 3 mm brede, mens musenes er under 2mm.
Gennemgnavet sennepsflaske og ledning.
Veksler/sekretspor:
Rotterne efterlader brune belægninger af urin og sekreter fra deres kønsåbninger. Dette gøres som kommunikationsform til andre individer i flokken.
Ekskrementer:
Nedenfor ses ekskrementer fra en husmus, en halsbåndsmus og en rotte. Det er ikke altid let at bestemme musearten men både størrelse og form er tydeligt anderledes fra rottens.
Rotteekskrementer er ofte butte i den ene ende og spidset til i den anden. De er, fra voksne dyr ca. 17 mm lange og 6 mm tykke. Både rotter og mus efterlader ekskrementer hvor de færdes og hvor der er megen aktivitet. Rotter har endda tendens til at have særlige ekskrementpladser.
Ekskrementer fra mus har samme tykkelse som spidsen af en kuglepen og er ca. 3-5 mm. i længden.