
Både husrotter og brune rotter rejste fra Asien til Europa med menneskene.
Knoglefund af husrotter (R. rattus) er gjort og dateret i Europa til 2. og 4. århundrede f.kr. De brune rotter (R. norvegicus) ankom flere århundreder efter og beviser peger på forekomst af brune rotter i Europa i 1500-1700 tallet. Rapporter beskriver, hvordan de mere aggressive og større brune rotter fortrængte husrotterne, og i dag har de næsten erstattet husrotten i både Europa og Amerika. Husrotten har derimod overtaget de tropiske egne og er mere normal der, end den brune rotte er.
I byerne er rotter fast inventar. De lever i kloaksystemerne, lunt og beskyttet mod mennesker og dyr, med masser af føde og rigeligt vand. En væsentlig grund til at søge op fra kloakken er pladsmangel, i jagt på tørre redepladser. Disse findes f.eks. i ubenyttede stikledninger, under gulve og på lofter. Deres skarpe tænder gør rotterne i stand til at gnave igennem næsten hvad som helst, og det er derfor svært at beskytte sig mod dem, (se fotos nedenfor). Et hyppigt indgangssted er via nedløbsrør, rørgennemføringer, træer op ad ejendomme, defekte kloakrør, åbne døre og huller.
Gennemgnavet ventilationsrist i plast. Gennemgnavet kloakrør i beton. Gennemgnavet kloakrør i plast.
Rotter er dygtige klatrere og de kan uden problemer klatre op gennem mange meter faldstamme hvis de ikke bliver stoppet. Det er f.eks. ikke ualmindeligt, at en rotte dukker op i et badeværelse i 4. - 5. sals højde.
Rotter er nataktive dyr og er sædvanligvis trods den tætte sammenkobling til mennesker, meget sky. Hvis du alligevel ser rotter ved højlys dag, er det som regel et tegn på, at der er rigtigt rigtigt mange i området.

En mild vinter kan på landet være skyld i en øget rottebestand, da rotterne kan få nogle kuld unger unger mere om året end år med hård frost. I byerne mærkes dog ikke den store forskel da hovedparten af rotterne opholder sig i kloakkerne, hvor temperaturen året rundt er konstant, og hvor temperaturen derfor ikke har den store indflydelse på rotternes reproduktion. Rottens størrelse varierer fra tommelfingerstørrelse til ca. 1 underarm og en fuldvoksen rotte vejer normalt omkring 200-400 g .