Livø Limfjorden
Livø ligger i Limfjorden ca. 10 km sydvest for Løgstør i den store bredning, der mod nord bærer navn efter Løgstør og mod syd efter Livø.
Geologi
lstidsaflejringerne på Livø er præget af Limfjordens nedbrydning af de stejle kystskrænter hele vejen rundt undtagen mod øst og sydøst. Langs østsiden ligger den gamle kystskrænt bag et ca. 1/2 km bredt marint forland. Øens sydlige, lave del har moræneler i overfladen, mens øen i øvrigt overvejende er opbygget af sand og grus med største højder mod nordvest, hvor Louisehøj når ca. 43 m o.h. l skrænterne er plastisk ler, og skredterrasser kan iagttages langs kysten mod nordvest.
Historie
Livø har fra gammel tid hørt under Vitskøl Kloster, der fra øen kan ses mod øst-sydøst med sine imponerende bygninger. Klosteret blev stiftet i 1158 af Valdemar den Store, og efter reformationen, hvor det blev inddraget under kronen, blev det i 1573 solgt som herregård under navnet Bjørnsholm. l 1850 blev øen udskilt fra godset, og i 1911 erhvervedes øen af professor Keller, Den Kellerske Åndssvageanstalt.
Livø blev i de følgende 50 år anvendt som internat for kriminelle åndssvage, der beskæftigedes ved landbrug, skovbrug og gartneri. Efter institutionsperiodens ophør blev der i 1974 truffet aftale mellem Miljøministeriet og Nordjyllands Amtskommune / Løgstør Kommune om udnyttelse til undervisnings- og fritidsformål. l 1977 afsagde Overfredningsnævnet kendelse om fredning af Livø. Nordjyllands Amtskommune og Løgstør Kommune yder bidrag til færgedriften, mens øen og dens drift fra 1980 blev overført til Miljøministeriet, Naturstyrelsen, lokalt ved Buderupholm Statsskovdistrikt.
Arealanvendelse
Øens ca. 320 ha kan deles op i 1/3, der drives som økologisk landbrug, 1/3 med hede, overdrevsarealer og strandenge og 1/3 med skov. En tur Livø rundt er på ca. 10 km og ved at følge afmærkningen af veje og stier skulle der ikke være problemer med at orientere sig. Der er afmærket en rute på 6,3 km. På detailkortet er angivet nogle af de mest spændende områder, som fremviser træk, der fortæller om øens fortid og udviklingen frem til i dag.
Ege-Hasselskoven
Igennem omkring 5.000 år op til vor tidsregnings begyndelse var klimaet varmere og mere tørt end nu, og landet var præget af skov, bestående af bl.a. eg og hassel. På Livø findes der stadig rester af denne skovtype, der var dominerende i stenalderen.
Efterhånden blev danske skove ødelagt ved rovdrift, og i løbet af 1700-tallet nåede skovarealer ned på nogle få procent. I 1805 indførtes en skovlov, der bestemte, at de tilbageværende skove skulle fredes mod forhugning og græsning. Indtil da havde man nemlig skaffet en ret stor del af foderet til grise, kreaturer, heste og geder ved at lade dyrene æde agern, bog, hasselnødder m.v. fra skovbunden og i øvrigt afgræsse vegetationen mellem træerne.
På Livø, hvor eg og hassel dominerede skoven, var foderet til stede i så rigelig mængde, at man i 1600-tallet kunne føde flere hundrede svin på skovens agern og hasselnødder. De ældste af egene i Nørreskoven stammer fra den tid, hvor skoven dækkede omkring halvdelen af øen. l den følgende tid tog angrebene på skoven imidlertid til, dels ved overudnyttelse til græsning, dels ved fældning for at skaffe tømmer samt endelig for at øge landbrugsarealet. Resultatet blev, at kun ca. 1/10 af Livøs areal var skovbevokset i 1800-tallets begyndelse.
Fra slutningen af 1800-tallet er der plantet en række almindeligt brugte skovtræarter. Af disse kan nævnes askene i mosen, skovfyrrene (med rød bark) og de østrigske fyr ved Engvejen og Skovvejen.
Heden på Livø var i slutningen af 1700-tallet ca. 5 gange større end i dag, hvor kun den nordlige del af øen ligger hen som hede og viser, hvad overbenyttelse af skoven og senere af landbrugs- og græsningsarealer fører til. Ved høstning af afgrøder eller afgræsning bliver jordens indhold af næringsstoffer fjernet, og hvis der ikke bliver tilført gødning til erstatning, udpines jorden i løbet af ret få år. Kun enkelte planter er i stand til at klare sig under sådanne forhold, og blandt disse er lyng en af de mest nøjsomme.
Såfremt arealet på dette stadium får fred, vil det ret hurtigt forbuske og derfra gå over i skov. Men lyngplanterne brugtes førhen også i landhusholdningen til græsning og til vinterfoder, til brændsel og tækning m.v. Herved blev forarmningen af jordbunden opretholdt og dermed forudsætningerne for lyngen.
l den vestlige del af heden findes et imponerende område med enebær. Enebærplanterne er med deres spidse nåle i stand til at holde sig fri af betydende bid, ja, den nyder sammen med havtorn, tjørn og andre "stikkende" vækster nærmest godt af græsning, da disse væksters konkurrenter herved bliver holdt nede.
Kystskrænterne
Limfjordens bølger kan opnå størrelse og kraft stor nok til at nedbryde Livøs kyst. Fra stranden neden for skrænterne mod vest kan man se de forskellige jordlag, som i istiden er endt her efter at være blevet skubbet rundt med. Nedbrydningen foregår med ret stor fart, og det vides, at Hesselbjerg i syd havde 2 toppe i middelalderen, hvoraf fjorden nu har taget den vestligste. Nedskridninger er så hyppige, at vegetationen kun sjældent når at dække skrænterne. Kun i skreddalene, hvor større eller mindre områder er rutschet ned, er der dække af planter, og her er det især havtorn, slåen og enebær, der kan klare sig i det udsatte klima.
På øens læside mod øst står der tilsvarende skrænter fra stenalderhavets tid. Efter landhævningen er disse skrænter, som i øvrigt findes mange steder i Limfjordsområdet, bevaret som et billede på forholdene omkring 3000 år før vor tidsregning.
Strandoverdrevene
Slettelandskabet mod øst består af aflejrede materialer med et meget stort indhold af sten. Aflejringen er sket gradvis, og man kan skelne en række strandvolde. Højtstående vand præger sammen med den stenede bund arealets vegetation, der er domineret af græsser, som danner et sammenhængende tæppe. Andre planter har svært ved at klare sig i konkurrencen med græsserne, især hvis arealet afgræsses af kreaturer, men enkelte buske har dog formået at bryde græstæppet.
Landbrugsarealerne
Fra 1991 er landbrugsarealerne blevet drevet som økologisk forsøgs- og demonstrationsbrug baseret på kødkvæg af racen Angus Aberdeen. Driften gavner landbrugsarealernes plante- og dyreliv samt øens vandkvalitet. Læplantningerne giver føde og skjul for dyrelivet samtidig med, at de nedsætter vinderosionen og formindsker udtørringen på markerne.
Dyrelivet og planteverdenen på Livø er artsrig, og alle må være med til at værne om den enestående natur, som bl.a. rummer omkring 700 arter af blomsterplanter samt dåvildt, der har været her uafbrudt siden middelalderen.
Vandretur
Øen besejles i perioden 1. april - 30. september flere gange dagligt af en færge fra Rønbjerg havn. Sejltiden er ca. 20 minutter. Færgen er en personfærge, så biler, motorcykler og knallerter må efterlades i Rønbjerg havn. Cykler bør ikke medbringes, da afstandene på Livø er så små, at man let kan foretage turene til fods. Af hensyn til dyrelivet på øen må publikum ikke medbringe hunde til øen.
Besøgende må normalt selv sørge for transport af bagage fra færgen til bygningerne eller teltpladsen. Afstandene er under 1 km. Livø er på ca. 320 ha, og den kan således "gøres" på nogle timer eller en dag.
Trods sin lidenhed rummer øen mange værdier og er derfor et populært mål for lejrskoler og andre grupper, der ønsker at sætte sig nærmere ind i f.eks. de botaniske, zoologiske og geologiske forhold eller blot nyde livet på et sted uden hverdagens komfort.
Praktiske oplysninger
Besøgende kan i sommerhalvåret overnatte i bygningerne eller på teltpladsen. Det tilrådes forud at bestille plads på tlf. 98 67 63 62. På øen findes cafeteria, købmandsbutik, offentlige toiletter og telefon. Lejrslagning er kun tilladt på teltpladsen.
Livø Tap er udlagt som sælreservat, og adgang hertil er derfor ikke tilladt.
Administration
Livø forvaltes af Naturstyrelsen – Aalborg, tlf. 98 39 10 14.
Vandreture i statsskovene
Livø, Limfjorden er nr. 56 i serien af vandretursfoldere og findes også i en trykt udgave. Yderligere oplysninger om denne og de øvrige mere end 100 foldere.
Udgivet af Naturstyrelsen, 1983. Må citeres mod kildeangivelse. Trykt udgave kan fås gratis på biblioteker og turistbureauer, samt ved henvendelse til Miljøministeriet.
Se mere om området på