Velkommen til Kongsøre Skov, som ligger smukt ved lsefjorden i Odsherreds bakkede, frodige morænelandskab. Skoven er 246 ha stor.
Skovens navn
Navnet Kongsøre forbindes med sagnkongen Kong Øre. Sagnet fortæller, at Kong Øre blev dræbt ved Kalundborg og begravet i Kongsøre Skov. Ifølge sagnet blev han begravet med en guldkæde så lang, at den når fra Kong Øres Grav til en høj i Stokkebjerg Skov. Trods ihærdig graven er guldkæden (så vidt vides) aldrig fundet.
Historie
På Egebjerg-halvøen nær Kongsøre Skov ligger landsbyerne Abildøre, Bråde og Hølkerup og nord for dem Gelstrup. l middelalderen lå en af Kronens små hovedgårde, Gelstrupgård, ved den nu udtørrede Gelstrup Sø. Til Gelstrupgård hørte Kongens gods i Egebjerg Sogn, hovedsageligt Abildøre, Bråde og Hølkerup, hver med 14 gårde.
Gelstrupgård menes at have været Kongens jagtejendom, og Kongens foged boede her. l en tid var her et selvstændigt kronlen. Det blev nedlagt i 1566 og omdannet til almindelige bøndergårde under Dragsholm Slot.
Kongsøre Skov er en del af dette gamle krongods under Gelstrupgård i Odsherred.
lndfredning
Kongsøre Skov blev udtaget af landbrugsdrift og indfredet (indhegnet) i 1778-79. Det betød, at området kun måtte benyttes til skovdrift og at bøndernes kreaturgræsning og hugst af træ i underskoven ophørte.
Hegnet om skoven blev oprindelig opført som en jordvold. En sådan indhegning er ustabil og kræver vedligeholdelse. Derfor blev det besluttet at opsætte stendiger i stedet. l 1807 forpligtede skovens naboer sig til at opføre et stendige om skoven mod en betaling på 3 mark pr. favn (ca. 2 m). Kun en del af jordvoldene blev erstattet med stendiger. l 1859 var der sat 769 favne, hvilket er det man ser i dag.
Vandretur
Færdsel er tilladt overalt i skoven og på stranden, bortset fra indhegnede områder. Disse er militære anlæg eller arealer, der ikke tåler færdsel, fordi træerne endnu er små. Hunde skal holdes i snor overalt i skoven, men må løbe uden snor på strandbredden i perioden 1. oktober til 31. marts.
På detailkortet er med gult angivet en vandretur på ca. 5 km. I skoven er ruten afmærket med gule pletter på træer, sten o.l.
P-pladser findes ved Sandskredet (1) og ved barkladen (8).
1 Sandskredet
Stranden ved Sandskredet er et yndet udflugtsmål. Det er et af de få steder, hvor bøgen vitterlig spejler sin top i bølgen blå. Her findes borde, bænke, toilet og badebro. Der findes også 2 grillpladser, som frit kan benyttes. Desuden findes en tavle, som fortæller om lsefjordsstien. Stien fører fra Kongsøre Skov til Rørvig og følger den her beskrevne vandretur ca. 1 km.
Sognets beboere havde indtil 1971 tilladelse til at tage sand og grus fra stranden nord for Sandskredet og tang fra hele den ubevoksede strandbred ud for skoven. Sandet blev brugt til strøelse i staldene, og indtil sidst i 1940'erne benyttede man tang til mønning på stråtage.
Syd for P-pladsen ligger en gammel grusgrav, hvor der er gravet grus til anlæg af skovvejene. Den gamle harpe til sortering af gruset findes stadig i grusgraven, der nu er groet til.
Endnu længere mod syd ligger Kongsøre Næbbe, som er i privat eje. Huset yderst på Næbbet er en gammel færgekro, som blev nedlagt for knap 100 år siden. Indtil da var der færgefart herfra til Kisserup på Tuse Næs. Inden Sidinge Fjord blev inddæmmet i 1840'erne, var færgefarten en del af den hurtigste rejserute fra Nykøbing Sj. til Holbæk.
2 Stejlepladsen
En stejleplads er en plads, som fiskere bruger til at rense og tørre garn samt til oplagring af bundgarnspæle og fangstredskaber. Tidligere udgik erhvervsfiskeri fra stranden ved Kongsøre Skov. l dag er kun en enkelt erhvervsfisker tilbage. Tidligere blev der især fanget ål, sild og fladfisk; i dag fiskes overvejende ål og rejer.
3 Tingstedet
"Tingstedet" er en langdysse fra yngre stenalder, ca. 3.500 f.Kr. Navnet antyder, at man engang mente, at stensætningen var et gammelt tingsted. En del af dyssen er styrtet ned ad skrænten.
Brænde og træstammer blev tidligere udskibet fra stranden. Transport med båd var førhen den hurtigste og billigste form for transport. Det sidst benyttede udskibningssted lå syd for Storsten, hvor det var muligt at køre hestetrukne vogne ned på stranden.
4 Militære anlæg
Flere steder i skoven findes anlæg i tilknytning til det militære "Hoveddepot Kongsøre". Vandreruten passerer et område med redskaber til soldaternes fysiske træning.
5 Juletræer og pyntegrønt
Arealer med juletræer og pyntegrønt adskiller sig fra almindelig skovdrift ved, at træerne fældes inden de vokser sig store eller grene til pyntegrønt klippes af. Ukrudt holdes væk for at undgå, at træernes nederste grene visner. De fleste juletræer er 8-12 år, når de bliver fældet. Som regel lykkes juletræerne bedre i skov end på markjord, fordi skovens øvrige træer giver beskyttelse.
6 Gammel bøgeskov
Størstedelen af Kongsøre Skov er bevokset med bøg. Ved 6 findes nogle 200-årige bøgetræer. l 1796 - 18 år efter skoven blev indfredet - var 1/3 af området stadig ubevokset. Syd og vest for vejen til Sandskredet var der tættest bevokset, mens der nord for vejen stort set var åben slette. Dengang var man bekymret for, om bøgen kunne vokse der, og man overvejede at så og plante fyr, som er en langt mere nøjsom træart. Men allerede i 1824 var bøgeskoven overalt i god vækst.
Også mange andre steder i skoven bevares gamle træer pga. deres skønhed eller ejendommelighed - til glæde for mennesker og til gavn for plante- og dyrelivet.
7 Ny bøgeskov
Når ny bøgeskov skal anlægges, benytter man i dag oftest selvforyngelse. Det vil sige, at bog (bøgens frø) fra de gamle træer spirer frem i skovbunden, som forinden er bearbejdet.
En sådan selvforyngelse lykkes ikke altid i første forsøg. Måske falder der færre frø end ventet, og måske bliver planterne angrebet af skimmelsvamp eller gnavet af mus. År efter år skal der tyndes ud i de gamle træer for at give de nye bøgetræer en passende lysmængde. Det tager 10-50 år, før de gamle træer er fældet. Enkelte gamle træer får lov til at stå for med tiden at forgå af ælde. Ved 7 ses en vellykket selvforyngelse. Den unge bevoksning udtyndes med nogle års mellemrum for at opnå en passende vækst og en god trækvalitet. Der lægges især vægt på, at træstammerne bliver rette og uden sidegrene på et så langt stykke som muligt.
8 Barklade
Bygningen er opført midt i 1800-tallet. Laden har været brugt til at tørre bark fra egetræer. Fra barken udvandt man syre til garvning af skind. Barken blev høstet om foråret, når egebladene var så store som museører.
9 Prinsehøje
Prinsehøje er to gravhøje fra den yngre stenalder, ca. 3.500 f.Kr.
Frederik VII lod den ene høj udgrave, da han var kronprins - deraf navnet. Det fortælles, at kronprinsen forlangte, at skovfogden skulle lade sine heste slæbe dækstenen bort fra dyssekammeret. Han brugte et gammelt, udtjent hammeltøj (tværstang foran hestevogn, hvortil træktøjet fæstnes), men hestene trak det over. Kronprinsen opgav derefter at flytte stenen.
l dækstenen findes 19 skåltegn, dvs. små fordybninger, som formentlig er lavet til et kultisk formål. En snæver gang fører ind i dyssekammeret i den udgravede høj. Der er i alt mere end 50 dysser og gravhøje i skoven.
På den vestlige høj vokser en gammel, kroget eg. Pga. sin smukke fremtoning på højen blev egen administrativt fredet af skovdistriktet i 1907.
10 Højryggede agre
Kongsøre Skov har været befolket siden oldtiden, og området har engang været opdyrket. Ved 10 ses på tværs af skovstien tydelige rester af "højryggede agre". Agrenes udseende skyldes hjulploven, som blev anvendt fra tidlig middelalder og indtil for et par hundrede år siden.
Dyrkningen ophørte, da skoven blev indfredet, og de højryggede agre er bevaret, fordi der ikke er sket jordbearbejdning siden.
"Højryggede agre" fremkom, når markstykkerne blev pløjet, så jorden blev vendt ind mod midten af agrene. Herved opstod et karakteristisk, bølget mønster i jordoverfladen. De højryggede agre forbedrede markens dræning. Efter indførelse af andre pløjningssystemer og mere effektive plove er de fleste højryggede agre blevet overpløjede.
11 Kong Øres Grav
Denne langdysse kaldes Kong Øres Grav. Den blev restaureret i 1937, hvor den bl.a. fik ny dæksten. l en af de sydlige randsten findes skåltegn (9). På en af de nordlige randsten er indhugget et cirkelformet mærke. Det er dog af nyere dato, lavet af Geodætisk Institut til brug for opmåling af landet.
Offentlige trafikforbindelser
Bus 66 (Holbæk - Nykøbing Sj.) til Bråde.
Administration
Kongsøre Skov administreres af Naturstyrelsen – Vestsjælland, tlf. 59 42 80 16.
Vandreture i statsskovene
Kongsøre Skov er nr. 93 i serien af vandretursfoldere og findes også i en trykt udgave. Yderligere oplysninger om denne og de øvrige mere end 100 foldere.
Udgivet af Naturstyrelsen, 1994. Må citeres mod kildeangivelse. Trykt udgave kan fås gratis på biblioteker og turistbureauer, samt ved henvendelse til Miljøministeriet.
Se mere om området på