Historie
Fra gammel tid ejede de danske konger gods på Falster, og ved køb erhvervedes efterhånden hele øen. Christian V oprettede et rytterdistrikt på Falster, og i slutningen af det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede var øen "Livgeding" eller enkesæde for to dronninger.
l 1766 blev Falster Land imidlertid stillet på auktion for at give dækning for en del af den gæld, den danske stat havde pådraget sig i 1758-63, og i 25 år var hele øen derefter på private hænder.
l 1791 og 1793 tilbagekøbte staten bl.a. 1.374 ha skov, men i de efterfølgende år frasolgtes atter en del mindre skovlodder, og i 1868 solgtes den nordlige del.
l over 100 år var Falster Statsskovdistrikt af omtrent samme størrelse - knapt 700 ha, men siden 1976 er over 700 ha skov og rekreative arealer spredt over hele Storstrøms Amt henlagt under distriktets administration.
Blandt de nye arealer kan nævnes øen Dybsø og Bøtø Nor, der begge er betydningsfulde fuglelokaliteter, Halskov Vænge med et stort antal fortidsminder samt knapt 400 ha skov-, park- og overdrevsarealer i tilknytning til Møns Klint.
Vandretur
Turforslagene findes i det samlede skovkompleks Oustrup og Hannenov, der ligger ca. 7 km nord for Nykøbing F. og udgør hovedparten af det "gamle" distrikt (530 ha).
Tur l Oustrup Skov og engene
(3 1/2 - 4 1/2 km)
Turen udgår fra P-pladsen, hvor den offentlige vej - Nybyvej - skæres af skovvejen Svanshjørnelinie. Turen går gennem skovområder, der hovedsagelig er bevokset med yngre, lovende løvskov af bøg og eg.
Ved Højlinie ligger til højre for ruten en meget betydelig langdysse, og længere fremme passeres en mængde små bronzealdergravhøje, der ligger til begge sider for ruten, lige før denne svinger skarpt til venstre ad Taskevej.

På det sidste stykke før ruten igen når Nybyvej følger stien Tingsted Å, og efter at have passeret den offentlige vej kan man vælge enten atter at følge åen op gennem det engdrag, der adskiller Oustrup og Hannenov skove, eller fortsætte langs skovens sydkant til distriktets maskinhus og derfra gå 200 m mod nord ad den offentlige vej Hannenovvej og ad en skovvej tilbage til engene. Fra en gangbro over Tingsted Å drejer stien atter mod nordvest tilbage til P-pladsen.
Tur II Søområdet - kaldet "Lyngen" (ca. 3 1/2 km)
Fra P-pladsen ved Tresnippen, hvor de tre offentlige veje Fjællebrovej, Virketvej og Hannenovvej mødes, går turen ad skovvejen Lyngvej op til søområdet, der består af tørvegrave fra krigens tid. Her er afmærket et system af stier, hvorfra områdets rige fugleliv og karakteristiske flora kan betragtes. Nogle af stierne egner sig bedst til færdsel i gummistøvler. Gå ikke uden for stierne, bunden kan ikke overalt bære, og fuglelivet behøver fred.
Tur Ill Virket Voldsystem - Hannenov Skov (ca. 2 1/2 - 3 1/2 km)
Turen udgår fra samme P-plads ved Tresnippen som tur II.
100 m øst for Birkehjørnet, ved mindestenen, går turen ad en smal sti anlagt oven på voldsystemet, der her kun består af en enkelt vold og grav.

Længere fremme, hvor stien og voldsystemet drejer til venstre og følger Brændemosevej, ses tydeligt to parallelle volde og grave, og efter passage af Slentevej går stien på et meget velbevaret voldsystem med tre parallelt løbende volde og grave imellem. Voldsystemet, der er fredet mindesmærke, har fortsat over markerne mod øst og nordøst til borgpladsen ved Virket Sø, "Trygge Slot".
Voldsystemet har således dannet en halvkreds, hvis endepunkter var mose- og søområderne, og på denne måde udgjort den "folkeborg - falstringernes fælles virke", hvor befolkningen i 1158 søgte ly for venderne og hvor det lykkedes at standse disses hærgen.
På tilbageturen kan man enten krydse Slentevej og følge afmærkningen gennem nogle af distriktets granbevoksninger eller dreje til venstre ad Slentevej, hvorved man passerer nogle meget smukke bevoksninger, bestående af douglas og rødgran med overstandere af rødeg og birk.
Videre til højre ad Grønvej og igen til højre ad Langelinie ved det tidligere skovløberhus, Langemosehus, der nu er spejderhytte. På de sidste 800 m tilbage til Tresnippen følger denne rute på venstre hånd et areal, der blev fældet af stormene i 1967 og nu er tilplantet med forskellige nåletræarter.
Ridestier
På detailkortet er med prikket linie markeret anbefalede rideruter, der i terrænet er markeret med hvide hestesko. Ved ridning på skovveje og -spor skal rides på midter- eller siderabatten og aldrig i hjulsporene. Forsigtighed tilrådes ved passage af bløde partier og tværgående veje, og rytterne opfordres til at vise hensynsfuldhed, specielt over for andre skovgæster, som altid skal passeres i behersket tempo - helst i skridt.
Administration
Borremosen forvaltes af Naturstyrelsen – Storstrøm tlf. 54 43 90 13.
Vandreture i statsskovene
Borremosen er nr. 21 i serien af vandretursfoldere og findes også i en trykt udgave. Yderligere oplysninger om denne og de øvrige mere end 100 foldere.
Udgivet af Naturstyrelsen, 1982. Må citeres mod kildeangivelse. Findes kun elektronisk.