Må citeres med kildeangivelse.
Skov- og naturstyrelsens Landbrugspolitik.
Skov og naturstyrelsen forvalter godt 19.000 ha landbrugsjord. Størstedelen dyrkes med vedvarende græs uden omlægning (pløjning og såning), som anvendes til hø-slet og/eller græsning.
Langt den største del at landbrugsarealerne er lejet ud til omkringboende landmænd.
Den 1. april 1995 trådte Naturstyrelsens nye landbrugspolitik i kraft. Det betyder, at styrelsens landbrugsjorde helst skal dyrkes økologisk, og hvor dette ikke kan lade sig gøres, må der ikke anvendes kemiske sprøjtemidler, og der må kun kvælstofgødes op til 80 % af Plantedirektoratets kvælstofnorm. Vedvarende græs må hverken sprøjtes eller gødes.
Siden starten at 1990’erne har fire af Skov- og naturstyrelsen landbrugsbedrifter været drevet som økologiske demonstrationslandbrug.
Livø Avlsgård er en af disse økologiske landbrug. I de kommende år vil en række af styrelsens større landbrugsbedrifter også blive omlagt til økologisk bedrift.
Hvad er økologisk drift?
Et økologisk landbrug skal ses som en sammenhængende helhed, hvor der skal være harmoni (balance/afhængighed) mellem husdyrhold og markdrift (planteavl). Brug af kemiske hjælpestoffer så som sprøjtemidler og kunstgødning er ikke tilladt.
Næringsstofferne skal så vidt muligt køre i kredsløb. Jo større mængde næringsstof der er i kredsløber, jo bedre avl og dermed bedre økonomi. Det er derfor meget vigtigt, at være opmærksom på eventuel udvaskning af næringsstoffer. En sådan udvaskning forringer både økonomien i driften og belaster det omgivende miljø.
Princippet i næringsstofkredsløbet på Livø er, at næsten al planteavl på markerne bruges til foder i staldene, og fra stalden bruges staldgødningen til "foder" for planterne på markerne. Dette betyder, at driften tilrettelægges sådan, at næringsstoftabet i vides muligt omfang begrænses til det, som føres bort i form af slagtedyr og korn til salg.
Grøngødning, som er en markafgrøde, der indpasses i sædskifte, er et af de vigtigste elementer i den økologiske drift. Markafgrøden optager de næringsstoffer, der er i luften og frigives i jorden året rundt. Afgrøden er ofte en kløvergræsblanding.
Generelt stiller reglerne for økologisk drift store krav til selvforsyning med foder til husdyrene og gødning til markerne. Behovet for selvforsyning øges yderligere af Livø’s isolerede beliggenhed i Limfjorden.
Livø Avlsgård
Livø Avlsgård forvaltes, ligesom resten af øen af Buderupholm Statsskovsdistrikt i Rold Skov, og er en del af Naturstyrelsen under Miljø- og Energiministeriet.
Landbruget udgør omkring en tredjedel af Livø’s samlede areal, eller i alt knap 110 hektar, hertil kommer afgræsning af overdrevsarealerne m.m., som især foretages af hensyn til naturpleje.
Omlægning fra traditionel til økologisk landbrugsdrift startede i 1991. Omlægningsperioden på 3 år er nu overstået, og produkterne fra landbruget afsættes som økologiske.
Den daglige drift af landbruget varetages af en fuldtidsansat landmand. I de travle perioder og i weekenderne har landmanden mulighed for at trække på 2 andre medarbejdere, som til daglig er beskæftiget i øens øvrige drift.
Sæd Skiftet
Sædskiftet er betegnelsen for skiftet i afgrøde på den enkelte mark fra år til år efter et system, der passer med husdyrholdets størrelse, markernes størrelse og afgrødevalg.
Sædskiftet er det økologiske landbrugs mest virksomme våben mod skadedyr. Ved skiftet forhindres, at en enkelt art udkrudt eller skadedyr breder sig så meget, at den bliver en trussel mod afgrøden. Samtidig er sædskiftet med til at give en bedre udnyttelse af næringsstof-kredsløbet. Kornafgrødernes forbrug af f.eks. kvælstof fås næsten udelukkende fra de foregående års kløvergræs-afgrøder, mens fosfor og kalium især fås fra staldgødning.
Samtlige marker bliver næsten hvert år afgræsset. Dette store græsningsareal er med til at give en bedre sundhedstilstand i kreaturbesætningen, og afgræsningen holder samtidigt ukrudtet nede.
Sædskiftet på Livø er opdelt efter markens kvalitet (bonitet), og der opereres med 4 kategorier:
Mark nr. 1 – 6 som de bedste marker
Mark nr. 7 – 10 som de ringere marker
Mark nr. 11 – 13 som vedvarende græs og overdrev
Mark nr. 14 og 16 som naturarealer
På kategori 1 køres et sædskifte efter princippet:
2 marker med kløvergræs
2 marker med rug eller byg/havre til modenhed med komposteret staldgødning om foråret
2 marker med grønrug med udlæg
På kategori 1 – marker, kan grønrugen evt. erstattes af andre afgrøder til ensilering. F.eks. havre/ært/vikke, gul lupin, m.m.
På kategori 2 er sædskiftet:
3 års kløvergræs
1 års grønrug med kløvergræsudlæg. Evt. frøavl – hør. lupin m.m.
Kategori 3 udnyttes kun til afgræsning i sommerhalvåret.
Kategori 4 er naturarealer, hvor afgræsning kun sker om vinteren. Disse arealer har meget ringe foderværdi og afgræsningen skal ses som et led i naturplejen.
Kløvergræs- og grønrugafgrøden bruges både til ensilering til vinterfoder og afgræsning, alt efter det enkelte års vækst. Moden rug og blandsæd byg/havre er salgsafgrøder, dog udtages en mindre mængde til vinterfoder og evt. såsæd.
I øvrigt varierer jordens kvalitet utrolig meget. Der er alt fra det stiveste ler, over grusbanker med sten, til ren flyvesand. Generelt er det halvdårlig landbrugsjord, der er på Livø.
På markkortet og markplanen er der vist de aktuelle afgrøder på den enkelte marker.
Kreaturerne på Livø
Salg af kreaturer til slagtning er, bortset fra en mindre produktion af korn og frø til salg, krumtappen i bedriftens indtægtsgrundlag.
Besætningen på Livø er af racen Aberdeen Angus, en ren kødkvægrace, og drives som en stambesætning d.v.s. at der føres stambog på hvert enkelt dyr.
Besætningen består af 60 ammekøer med opdræt. Ammekøer betyder, af kalven ammer hos sin moder, således af mælken udelukkende anvendes til kalven. Opdrættet er køernes kalve fra i år, og sidste år, som nu er ungtyre og kvier, evt. nogle få stude, som er kastrerede tyre fra forrige år.
Alt dette betyder, at besætningen om foråret inden græsningssæsonen (maj – oktober) typisk vil være:
60 ammekøer med 25 – 30 kviekalve
og 25 – 30 tyrekalve
25 – 30 ungtyre (kalve fra sidste år)
25 – 30 kvier (kalve fra sidste år)
2 avlstyre
I alt ca. 170 dyr
Ammekøerne går på græs så langt hen på efteråret som muligt. De kommer på stald, når vinteren bliver hård og indtil kælvningsperioden er overstået omkring 1. maj.
Alle øvrige dyr kommer på stald omkring 1. oktober og ud igen samtidig med ammekøerne. Årligt sælges omkring 60 slagtedyr.
Alle stalde er løsdriftstalde med dybstrøelse. Dyrene har her de bedst mulige vilkår og samtidig opsamles plante-næringsstoffer (dybstrøelse) i vinterhalvåret til brug på de marker, der netop det år har brug for en "næringstilskud".
Enhver brug af forebyggende medicin er forbudt. Hvis et dyr får ordineret medicin, kan dets produkter ikke sælges som økologiske i en længere periode.
Det er Fødevareministeriets Plantedirektorat, der godkender og kontrollerer de økologiske landbrug.
Alle statslige godkendte varer er forsynet med det kronede Ø-mærke. Det er Fødeministeriets Veterinærdirektorat, som godkender og kontrollerer virksomheder, som forarbejder produkter med Ø-mærket.
Ø-mærket er en garanti for, at landmanden hverken har brugt sprøjtemidler eller kunstgødning, og at dyrene har haft god plads at røre sig på.
Ø-mærkede varer må ikke tilsættes farvestoffer eller smagsforstærkere.
For forbrugerne betyder de strenge krav imidlertid, at økologisk mærkede varer ofte er dyrere end varer fra almindeligt landbrug. Dette skyldes blandt andet, at produktiviteten generelt er mindre uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler.
Ofte er den økologiske drift også mere arbejdskrævende, hvilket er med til at fordyre produktionen.
Hvorfor økologisk drift?
Den økologiske drift på Livø betyder, at belastningen af det omgivende miljø er minimal. Produkterne er uden medicin- og kemikalierester og dyrenes trivsel er i top.
Når markerne ikke sprøjtes, er der mange flere smådyr og blomster og derfor også flere større dyr og fugle, som lever af dem.
Fugle og rovdyr er med til at holde antallet af skadedyr nede. Det er derfor vigtigt at sikre deres levesteder. På Livø med dens mange hegn, krat, vandhuller og skovbryn har skadedyrenes fjender ideelle levebetingelser.
Både almindelige og økologisk landbrug er underlagt dyreværnsloven. Økologisk landbrug skal desuden opfylde en række skærpede krav til dyrenes velfærd. Husdyrene i økologisk landbrug skal have gode forhold, som imødekommer deres naturlig adfærd og behov. De skal have mulighed for daglig motion, frisk luft og græsning i sommerhalvåret. De skal have fri adgang til fiberholdig grovfoder i form af frisk grønt, hø, ensilage, osv. Deres foder må ikke være tilsat forebyggende medicin, konserveringsstoffer m.m.