1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til moduler
  5. Gå til værktøjer


IGLOO – Indikatorer for globale klimaforandringer i overvågningen

IGLOO – Indikatorer for globale klimaforandringer i overvågningenIGLOO-projektet har med baggrund i analyser af overvågningsdata dokumenteret klimaforandringer i Danmark og påvist, at klimaforandringer har markante konsekvenser for den danske natur. Denne rapport fremhæver en række indikatorer, som er velegnede til overvågning af klimaskabte ændringer i naturen og påpeger en række områder for det videre arbejde inden for emnet.

Rapporten understreger værdien af lange tidsserier af overvågningsdata af god kvalitet til at følge og beskrive udviklingen i den danske natur, hvad enten ændringerne skyldes klimaforandringer eller andre påvirkninger. De registrerede ændringer skyldes ofte summen af en lang række påvirkninger i et kompliceret samspil, og det er almindeligvis vanskeligt at kvantificere en enkelt påvirkning uafhængigt af de andre. Det er derfor væsentligt for forvaltningsgrundlaget, at overvågningen åbner mulighed for at adskille effekter af klimaforandringer fra andre menneskeskabte påvirkninger og naturlig variation. IGLOO kan forhåbentlig medvirke til at forbedre grundlaget for at identificere de forskellige påvirkninger og derved optimere det faglige grundlag for beslutninger om indsats.

IGLOO – Indikatorer for globale klimaforandringer i overvågningen (pdf; 5 mb)

IGLOO – Indikatorer for globale klimaforandringer i overvågninge - bilagsrapport (pdf; 3 mb)

Udgivet af Naturstyrelsen, 2009. Må citeres mod kildeangivelse. Findes kun elektronisk.

Senest opdateret 11.05.2010