Ni fynske kommuner, Region Syddanmark og Miljøministeriet er gået sammen om at udarbejde fælles fynsk planstruktur, som skal fremme en bæredygtig vækst på niveau med udviklingstrenden i Aarhusområdet og Københavnsområdet.
Målsætning
Fynsprojektet skal fremme en bæredygtig vækst på Fyn, der vil kunne følge med i udviklingstrenden i Aarhusområdet og Hovedstadsområdet.
I løbet af projektet skal det vurderes, hvilken fælles fynsk planstruktur og dermed investeringsstruktur der bedst vil stimulere en sådan bæredygtig vækst på Fyn. Der skal derefter udvikles et konkret forslag, der accepteres politisk på Fyn, og derpå implementeres i den fysiske planlægning.
Projektets kommisorium (pdf)
Projektplan
- Forarbejde: opdatering og videnindhentning om Fyn
- Det strategiske Fynsprojekt
- Implementering
Læs mere om projektets fremdrift
Partnerne bag
Fynsprojektet er et samarbejde mellem Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner, Region Syddanmark og Miljøministeriet.
De 9 kommuner stiller arbejdskraft og fælles budget til rådighed. Regionen bidrager med analysekraft og vil støtte Fynsprojektet i et Fynsperspektiv, der tænkes at indgå i den kommende regionale udviklingsplan. Naturstyrelsen bidrager økonomisk og med arbejdstimer.
Læs mere om projektets organisering