
LA21 – en lokal indsats for en global dagsorden
På tærsklen til 2011 henledes kommunernes og regionernes opmærksomhed på arbejdet med Lokal Agenda 21-strategierne, så strategierne kan foreligge offentliggjort - bl.a. på kommunens eller regionens hjemmeside - ved udgangen af 2011, ligesom de til den tid bedes fremsendt til Naturstyrelsen. Læs mailen
I 1987 satte Brundtlandrapporten bæredygtig udvikling på den globale dagsorden under det berømte slogan ”Tænk globalt – handl lokalt”. Og i 1992 opfordrede verdensledere i den globale Agenda 21 på topmødet i Rio de lokale myndigheder til at arbejde sammen med borgerne om at skabe en lokal Agenda 21, om de ting, man selv kan gøre. I 2002 mødtes verdens ledere på ny – denne gang i Johannesburg – og bekræftede endnu engang, at det lokale niveau har en afgørende rolle at spille, når det gælder om at føre handlinger ud i livet for at skabe en bæredygtig udvikling.
Derfor må vi hver især påtage os et ansvar for verdens problemer ved at tage fat, dér hvor vi bor, arbejder og lever. Ikke fordi loven pålægger os det, men fordi vi hver især føler os personligt og moralsk ansvarlige for, at vores vaner og livsstil ikke ødelægger den verden, som vi giver videre til kommende generationer. Skal vi løse nogle af de miljøproblemer, vi står over for i dag, kræver det, at vi tænker miljøet ind i dagligdagen her og nu.
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen har sammen med KL og Danske Regioner en løbende kampagne for "Lokal Agenda 21". Denne kampagne har baggrund i planlovens bestemmelser om kommuners og regioners forpligtelse til at udarbejde strategier for lokal agenda 21 i hver kommunal valgperiode.
Yderligere oplysninger
Vil du være med, og har du ideer, spørgsmål eller lyst til at gå i gang, kan du kontakte din kommune eller din region. Spørg efter Agenda 21-medarbejderen. Eller du kan kontakte:
Miljøministeriet
Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf. 72 54 47 00
Kommunernes Landsforening, Kontoret for teknik og Miljø
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Tlf. 33 70 33 70
Danske Regioner
Dampfærgevej 22, Postboks 2593
2100 København Ø
Tlf. 35 29 81 00
Til top