Ressortministerierne skal gennemføre selvstændige miljøvurderinger af regeringsforslag, når disse vil påvirke miljøet væsentligt. Det gælder alle lovforslag, nye anlægsprojekter fremsat som lovforslag samt statslige planer og redegørelser, der skal vedtages af Folketinget.
Eventuelle miljømæssige konsekvenser af ny lovgivning skal indgå i det politiske beslutningsgrundlag, så politikerne får mulighed for at afveje hensynet til miljøet i forhold til andre interesser, samt fremme positive konsekvenser og minimere eller forhindre negative konsekvenser for miljøet. Ofte vil det være muligt at indarbejde miljøhensyn ved udformningen af et lovforslag, så der kan tages højde for eventuelle negative miljømæssige konsekvenser samtidig med, at forslagets hovedsigte fastholdes.
Den miljømæssige konsekvensvurdering kræves dog kun foretaget i den udstrækning, administrative og datamæssige hensyn giver mulighed herfor, og skal tilrettelægges sådan, at hensynet til en smidig lovgivningsproces fortsat varetages, og sådan, at der ikke som følge heraf opbygges nye administrative enheder.
Det er det ressortministerium, som udarbejder et forslag, der har ansvar for, at en miljøvurdering gennemføres. Indsatsen for at forbedre miljøvurderinger skal derfor ske i de enkelte ministerier.
Til brug for denne proces har Miljøministeriet løbende udsendt vejledningsmateriale og i et samarbejde mellem Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ligestillingsafdelingen, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet blev Vejledning om konsekvensanalyser udarbejdet og udsendt i maj 2005.
Formålet med vejledningen er at give en introduktion til udarbejdelse af konsekvensvurderinger. Vejledningen indeholder således retningslinier for konsekvensvurderinger af lovforslag og andre regeringsforslag.
Statistik over miljøvurderinger
En statistik for perioden 1993 - 2007 over miljøvurderingen af disse forslag i Folketinget findes i Indikatorer for bæredygtig udvikling 30. septembner 2008 under punkt 15.1 som er en ajourføring af Regeringens publikation Nøgleindikatorer 2003 fra november 2003.
15.1 Miljøkonsekvensvurdering af lovforslag
Kilde: Indberetninger fra ministerier om miljøindsatsen i departement, styrelser og institutioner
Indikatoren belyser målet om, at regeringsforslag skal vurderes i forhold til miljøet. Figuren viser en opgørelse for regeringsforslags bemærkninger om miljømæssige konsekvenser.
Andelen af regeringsforslag, hvor miljømæssige konsekvenser er beskrevet, har siden samlingen 1994/1995 været på nogenlunde samme niveau, dog med en faldende tendens. Der er således for alle samlinger i tidsrummet 1994/1995 til 2006/2007 indeholdt bemærkninger om miljømæssige konsekvenser i 11-21% af forslagene. Der er siden 1993 sket et fald i andelen af regeringsforslag uden bemærkninger om miljømæssige konsekvenser. For samlingen 2006/2007 er andelen 8%. Andelen af regeringsforslag med bemærkning om "Ingen miljømæssige konsekvenser" er steget fra 14% i samlingen 1993/1994 til 79% i samlingen 2006/2007.
Forholdet mellem regeringsforslag med og uden bemærkninger om de miljømæssige konsekvenser synes at have stabiliseret sig på et niveau, hvor miljøkonsekvenserne vurderes for over 90% af forslagene.