Danmark samarbejder med andre lande i EU og Norden om fælles forskning i udvikling og planlægning.

Nordregio
Nordisk Ministerråds forskningsinstitution Nordregio, der er lokaliseret i Stockholm, driver forskning i regional udvikling og fysisk planlægning. De fem nordiske lande og tre selvstyrende områder udpeger hver et medlem til bestyrelsen. Naturstyrelsen har den danske plads i bestyrelsen.
| | Danmark vært for
ESPON-seminarDen 13-14. juni 2012 samles politikere, forskere og eksperter i Aalborg til det årlige møde i det europæiske forskningsprogram, ESPON. Danmark er som EU-formansland vært ved seminaret, hvor der bliver diskuteret data og resultater og udvekslet erfaringer og analyser, som kan bruges til at lave politikker, der sikrer, at alle dele af Europa kommer med i den fælles udvikling. Læs mere og se programmet for seminaret på ESPON's hjemmeside |
ESPON
De 27 lande i EU driver sammen med de fire nabolande Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, samt EU kommissionen ved DG Regio et fælles forskningsprogram, ESPON, (European Spatial Planning Observation Network) om territoriel udvikling i det samlede område.
EU kommissionen bidrager med 75 % af finansieringen i indeværende strukturfondsperiode (2006-2013).
Programmets Lead Partner er Luxembourg, som også er vært for et sekretariat, der varetager den praktiske implementering af programmet. ESPON styres af en overvågningskomité med deltagelse fra alle lande og EU-Kommissionen.
Naturstyrelsen har den danske plads i Overvågningskomitéen. Desuden bidrager Naturstyrelsen til et dansk 'focal point' for ESPON, som står for formidling af viden og kontakt til det danske netværk af universiteter og offentlige myndigheder.