Mørk fasan uden halsring
20.06.2012
Vi har mange fasaner her i vores sommerhusområde,og oplevede forleden en hanfasan der ikke var særlig populær hos de andre fasaner.Denne fasan var meget mørkere i farverne,og havde ikke den obligatoriske hvide halsring,og var også lidt mindre.Er der mon tale om en undsluppet tamfasan?
Med venlig hilsen Vivian Mailund.
Hej Vivian
Det er sådan, at der overordnet findes to varianter: 1) den kinesiske ringfasan, der netop har den karakteristiske hvide halsring, og 2) den lidt mørkere kaukasiske grønfasan uden hvid halsring. Ofte er udsatte bestande blandingformer af de to varianter, så det er meget muligt, at den fasan du har set har været udsat.
Venlig hilsen
Maja, Naturbrevkassen