Hvem har spist min nød?
13.06.2012
Der er en eller anden, der har samlet valnødder og lagt dem i vores udhus. Vedkommende har knækket en del og spist dem.
Hvem kan det mon være?
Venlig hilsen
Jytte Baumkirchner
Hej Jytte
Umiddelbart vil jeg gætte på at det kunne være et egern, da disse har det med først at bide hul og så derefter flække nødden i to dele. Andre dyr, der spiser nødder er mus og spætter, men de laver modsat egernet hul i nødden; musen gnaver et fint hul i skallen, mens spætter hugger et hul, der fremstår mere flosset.
Med venlig hilsen
Maja, Naturbrevkassen