1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til moduler
  5. Gå til værktøjer


Må man træde af på naturens vegne i naturen?

02.05.2012
Må man træde af på naturens vegne i naturen?
Kære Michael Brink

Der ingen bestemmelser i naturbeskyttelsesloven om at forrette nødtørft (både det ene og det andet).

Men det betyder dog ikke at det er tilladt at forrette nødtørft på anden mands ejendom. Politiet administrerer nemlig bestemmerne § 3 i ordensbekendtgørelsen - de retningslinier som de enkelte politikredse skal udarbejde egne politivedtægter efter - og her fastsættes det at: "Det er forbudt på eller ud til vej eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, at vise uanstændig opførsel, f.eks. ved uanstændige ord eller handlinger, ved uanstændig blottelse af legemet.....". Forrettelse af nødtørft er ifølge oplysninger fra politiet og Karnovs lovsamling omfattet af denne bestemmelse.

Når man er på områder, der ikke er omfattet af ovennævnte § 3 vil politiet afhængig af omstændighederne også kunne tage straffelovens bestemmelser om indtrængen på anden mand ejendom eller blotning i brug. I sidste ende kan sagen ende som et civilretligt søgsmål.

Hvis du vil have yderligere uddybning skal du kontakte politiet.

Med venlig hilsen,
Lars Bendix Poulsen