Dyrenes 112
Dyrenes Vagtcentral
Står du i en situation, hvor et dyr er i nød, kan du hele døgnet alle dage i året ringe og få hjælp hos Dyrenes Vagtcentral. Vagtcentralen er oprettet af Dyrenes Beskyttelse og samarbejder bl.a. med Falck, vildtplejestationer, dyreinternater og politiet.
Ring til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812
Naturstyrelsens vildtkonsulenter
Naturstyrelsens vildtkonsulenter kan desuden vejlede dig og modtager gerne information om observerede dyr i lokalområdet. Læs mere og find kontaktoplysninger på din lokale vildtkonsulent
De oftest stillede spørgsmål om dyr i nød:
Er dyret såret, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812. Find samtidig ud af så præcist som muligt, hvor du er: med vejnavn, vejnummer, kilometersten. Brug gerne kilometerangivelsen på nærmeste hvide vejkantspæl. Har du GPS-koordinater, er det et ekstra plus.
Er dyret dødt, er det ikke en opgave for Dyrenes Vagtcentral. I så fald er det den, der ejer grunden, som dyret ligger på, der har ansvaret for at få det fjernet.
Det kan du gøre for at forhindre, at ulykken udvikler sig:
Fjern bilen fra vejen
- Er dyret dødt, så træk det ud i rabatten
Marker stedet, hvor ulykken er sket (med en klud eller lignende).
- Hvis der ikke er fri passage på vejen, så sørg for en vagt og opsæt advarselstrekant.
Er dyret såret, så gå væk fra det og giv det ro. Lad det få lov at rejse sig og gå væk, hvis det kan. Større sårede dyr kan være farlige.
- Lad en schweisshund finde dyret bagefter. Hvis du følger efter kan du nemlig ødelægge sporet for hunden.
Læs mere om påkørsel
Kontakt en af Naturstyrelsens lokale enheder, enten telefonisk eller ved at sende en e-mail. Find din lokale konsulent her
Finder du et dyr et dyr i nød, kan du få rådgivning hos Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812.
Ofte er det dig selv som finder af dyret, der kan give den bedste hjælp. F.eks. når det drejer sig om en simpel transport af et nemt håndterbart dyr til en vildtplejestation.
Drejer det sig om en vanskeligere opgave eller et større dyr, sørger Dyrenes Vagtcentral for at tilkalde Falck.
Er dyret dødt, er det ikke en opgave for Dyrenes Vagtcentral. I så fald er det den, der ejer grunden, som dyret ligger på, der har ansvaret for at få det fjernet.
Du må ikke klemme på flåten, da den så tømmer sin mave, hvori den berygtede borrelia-bakterie findes. Heldigvis er de fleste flåter er ikke farlige. Men de skal fjernes straks, da borrelia-bakterien kan resultere i sygdommen borrreliose.
Anskaf i stedet en flåttang fra Apoteket, det er bedste metode, men du kan også anvende en almindelig pincet, der kræver dog langsomme træk, og du skal afvente, at flåten slipper.
Andre husgeråd bør undgås, såsom brænding med cigaretskod, vaseline. I områder med mange flåter, er det vigtigt at forebygge skovflåter ved at have tøj der dækker hele kroppen og gerne gummistøvler. Læs mere om skovflåten.
Svaret er enkelt - lad det ligge! Og gå stille videre! Du skal kun gøre noget i tilfælde af, du med sikkerhed ved, at moderen er omkommet ved f.eks. en trafikulykke.
Du skal dog aldrig selv begynde at tage dig af lammet. I stedet kan du henvende sig til en autoriseret vildtplejestation, som på bedst mulig måde kan tage sig af det nødstedte dyr, så det senere kan komme tilbage til naturen.
Find en vildtplejestation på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside
Hvis du finder en herreløs hund, der ikke virker syg eller tilskadekommet, er det politiet der skal kontaktes, da hunden betragtes som "hittegods", tlf. 114.
Hvis hunden har et chipnummer eller en lystatovering, er det Dansk Hunderegister, du skal henvende dig til på tlf. 70 27 74 77 eller mail: dansk@hunderegister.dk.
Læs mere i Københavns Dyrehopsitals Hundeleksikon
Du skal sende ringen til:
Ringmærkningscentralen
Zoologisk Museum
Universitetsparken 15
2100 København Ø
Du læse mere om, hvordan du griber det an, eller indberette dit fund på Zoologsik Museums hjemmeside.
Du skal lade sælen være, hvis den ikke ser ud til at fejle noget. Selvom sælen måske ser sjov ud, når den bevæger sig, fejler den ikke noget. Den er på land for at hvile sig. Ligger den dog på samme sted i mere end to døgn, bør du give besked til din lokale enhed af Naturstyrelsen. Find din lokale enhed af NaturstyrelsenLæs mere om sæler i artsleksikonet
Dyrenes Beskyttelse hjælper katte i nød. De fraråder, at man fodrer den herreløse kat, medmindre man tager det fulde ansvar for den. Læs mere på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside
Flagermus er fredede, fordi de er omfattet af habitatdirektivet. Flagermus i huset må du godt forsøge at få ud. Det bedste er at slukke lyset og åbne et vindue, så den kan komme ud igen, hvor den kom fra.
Har du konkrete problemer med en flagermuskoloni, eller har du fundet en forkommen flagermus, kan du kontakte en af Naturstyrelsen vildtkonsulenter. Læs mere om flagermus.
For at undgå at blive angrebet af en musvåge, kan du sørge for at løbe flere sammen, eller gå roligt på den strækning, musvågen forsvarer. Du kan også løbe ad en anden vej. Sæt "øjne" i nakken, f.eks. ved at tegne to øjne på en kasket og tage den omvendt på, så de kigger bagud. Honningsamlere i det fjerne østen bruger denne metode til at undgå tigerangreb.
Læs mere om, hvordan du kan undgå angreb.
Du skal kontakte kommunen. Ved akut forurening, kan du dog ringe nødopkald 112.
Du skal henvende dig til ejeren. Hvis du ikke ved, hvem ejeren er, da henvend dig til Politiet i nødstilfælde.
Hvis den falder, kan du måske samle fuglen op, pakke den forsigtigt ind i en ren engangsklud for at holde den varm. Efter at have holdt den forsigtigt i hånden i ca. 10 min., kan du se, om den er frisk nok til at flyve væk igen. det er den, hvis dens øjne og hoved følger din fingers bevægelser, og den måske samtidig forsøger at baske med vingerne under kluden.
Hvis fuglen har lagt æg, må du ikke røre den, da fugle er beskyttet af Jagt- og vildtforvaltningsloven. Så du må ikke fjerne reden med æg og unger i.
Der er to situationer: Hvis fuglen er nøgen, er den sandsynligvis faldet ud af sin rede, da den ikke kan bevæge sig meget. Du kan måske finde reden lige ovenover fuglen. Sæt da fugleungen op i reden, hvis du kan finde den.
Hvis fuglen har fjer, er den stadig i kontakt med sine forældre. Den får mad fra forældrene, mens den sidder på en gren uden for reden. Men den kan også være faldet ned. Prøv at sætte den op på en gren igen, så den kommer væk fra katte og lignende.
Hvis man ser en syg ræv i sin have, som er så svækket, at den ikke flygter hvis man kommer i nærheden af den, kan man ringe Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på tlf 1812.
Skab hos ræve er en alvorlig sygdom, og kan reducere en rævebestand betydeligt. Læs mere om ræveskab.
Naturstyrelsens Vildtkonsulenter kan hjælpe med råd og vejledning om ræveskab.
Senest opdateret 05.12.2011