|
Naturstyrelsen udlejer nu jagten på 20 statslige naturområder, hvor privat jagt aldrig tidligere har fundet sted.  Ud i naturen. Jægere, som ikke har deres egne jagtområder, kan leje sig ind hos staten. Foto: Colourbox.
Naturstyrelsen udvider i år antallet af områder, som private kan leje. Der var i forvejen 185 steder i landet, hvor jægere kunne byde ind på jagten – nu kommer der yderligere 20 jagtområder. Områderne er fordelt over hele landet fra Rubjerg Plantage i Vesthimmerland, Høsnap Plantage i Sønderjylland og Halskov Vænge på Falster. Se hele listen og læs om områderne. På hjemmesiden kan du også læse om fremgangsmåden, hvis du vil byde ind på jagten. Send dit bud nu
Hvis man ønsker at byde på jagten i et af områderne de næste fem år, skal man indsende et bud til Naturstyrelsens lokale enhed. Fristen for at indsende bud er 10. september, 13. september, 14. september, 19. september og 1. oktober - alt efter hvilket område, man ønsker at byde på. Der er sædvanligvis stort efterspørgsel på jagt på statens områder, som er rigt på dyreliv og smukke omgivelser. Naturstyrelsens udlejede områder varierer i størrelse fra det mindste område på 4,3 hektar til det største på 2.033,4 hektar. Her kan du finde din lokale enhed Køb jagt for en enkelt dag
Som enkeltperson med jagttegn kan det også godt lade sig gøre at komme på jagt efter krondyr og andet ædelt vildt på statens arealer uden ligefrem at leje et helt område i flere år. Naturstyrelsen tilbyder jagt der varer blot en enkelt dag i udvalgte områder. Der er stadig ledige pladser på en række af denne type jagt med haglbøsse eller riffel. Hvis man ønsker at deltage i en enkelt jagt i selskab med blandt andet Naturstyrelsens erfarne jægere, så kan man finde mere information på hjemmesiden. Læs mere om dagjagterne, der foregår hos Naturstyrelsen i Blåvandshuk og Naturstyrelsen i Vestjylland Læs mere om dagjagter på Naturtyrelsens hjemmeside.
|