|
Nu bliver det nemmere for de hesteglade at bestille ridekort ved hjælp af naturstyrelsens selvbetjeningsløsninger på hjemmesiden.  Aktiv i naturen. De flester steder i landet er det gratis at ride på Naturstyrelsens arealer, men i hovedstaden skal man købe et ridekort. Foto: Naturstyrelsen.
Fra i dag er der åbnet for websalg af ridekort til Jægersborg Dyrehave og Vestamager. Hvis man er glad for at opleve naturen fra hesteryg, så skal man huske at anskaffe sig et ridekort, før man traver eller galoperer ind i Dyrehaven, Jægersborg Hegn, Kongelunden eller ud på Vestamagers mange stier. - Det nye ridekort bliver meget nemmere for kunderne at håndtere, og vi er glade for at kunne tilbyde dagskort, ugekort og månedskort. Jeg er sikker på, at rigtig mange vil benytte sig af disse tilbud, siger Naturstyrelsens skovfoged i Dyrehaven, Torben Christiansen. Her kan du købe et ridekort i Naturstyrelsens webbutik (der kan kun betales med dankort og visa-dankort). Kom på hesteryg for en dag Som noget nyt tilbydes der nu også ridekort på dags-, uge- og månedsbasis, hvor det tidligere kun var muligt at bestille ridekort, der gjaldt for et kvartal eller et helt år. Et dagskort koster 50 kroner, mens et årskort kan erhverves for 675 kroner. I 2012 kan årskortet købes for 500 kroner, da det gælder for en kortere periode fra 1. april til 31. december. Ridekortet er personligt og gælder for rytteren alene. Rideskoler og andre virksomheder, der arbejder med heste, kan fortsat købe et virksomhedskort til hestene. Læs mere om regler for ridning i naturen Mere smidigt for kunderne Ridende besøgende i Dyrehaven, Jægersborg Hegn, Kongelunden og Vestamager (Kalvebod Fælled) vil fremover også kunne printe deres ridekort med det samme, når der er betalt via Naturstyrelsens websalg. Derfor er der heller ingen undskyldning for ikke at kunne fremvise et gyldigt ridekort, når man er ude i det fri. - Når man køber et ridekort, så bidrager man til de temmelig store udgifter vi har til at vedligeholde ridestierne, for de skal være i god stand, siger skovfoged Torben Christiansen. Kortet skal altid medbringes på rideturen og forevises, hvis Naturstyrelsens personale beder om det. I den kommende tid må ryttere indstille sig på, at Naturstyrelsen vil foretage hyppige kontroller. Se kort over ridestier i Kongelunden Se kort over ridestier i Jægersborg Dyrehave og Ulvedalene Vær aktiv i naturen På Naturstyrelsens arealer kan du overnatte i shelters, løbe, cykle, grille ved bålpladser, ride og gå tur med hunden med og uden snor. Der er også mulighed for at paraglide, hanglide, dyrke naturfitness, lave Dogmeatletik, klatre i træer og på klipper, fiske, bade og meget mere. Læs mere om, hvad du kan foretage dig i naturen på hjemmesiden Yderligere oplysninger: Presse & Kommunikation, Naturstyrelsen, tlf.: 7254 3000
|