Et af verdens mest værdifulde vådområder
Vadehavet, som strækker sig fra Blåvands Huk i nord og 500 km sydpå til Tyskland og Holland, er et af verdens vigtigste levesteder for vandfugle og uundværligt for mange af de fugle, der kommer hertil på træk.
Vadehavet rummer mere end 30 øer, heraf tre beboede danske øer: Fanø, Mandø og Rømø.
Det er ikke mindst på grund af tidevandet, at Vadehavet er et naturområde, der er helt specielt, hvilket blandt andet viser sig, når de store vader bliver tørre ved lavvande. Vadehavets særlige værdi skyldes også, at mindre åer og store floder løber ud i Nordsøen gennem Vadehavet.
På grund af det fælles naturgrundlag i Vadehavet har Danmark, Tyskland og Holland etableret et samarbejde med et fælles sekretariat. Samarbejdet drejer sig primært om natur- og miljøovervågning, administration og planlægning, men landene inddrager også kulturhistoriske og befolkningsmæssige forhold og tager sig af kystsikkerheden.
Hele Vadehavet har status som natur- og vildtreservat med forskellige bestemmelser for færdsel, jagt og andre aktiviteter.
Mere om vadehavet
Naturen
I Vadehavet er der en usædvanlig høj biologisk produktion af salttålende planter og store mængder muslinger, snegle, børsteorme og sandorme, der tjener som føde for et stort antal ænder, gæs, vadefugle, måger, terne samt fisk.
Under trækket forår og efterår passerer adskillige millioner vandfugle gennem området. De udnytter især ved lavvande de rige fødemængder, som bliver tilgængelige i vaderne.
Vadehavet har også en pæn bestand af spættet sæl.
Uden for digerne findes forlandet, der i varierende udstrækning overskylles ved højvande. Her dannes ny marsk ved materialeaflejring mellem de forskellige plantearter.
Inden for digerne ligger kogene, som i et vist omfang er overgået til landbrug med blandt andet kornavl. Den største kog er Tøndermarsken med et særdeles mangfoldigt plante- og dyreliv. Det er blandt andet i Tøndermarsken, at man kan opleve stæretrækket forår og efterår. Tusindvis af stære samles i én stor flok ved tusmørkets frembrud – ca. en time før solnedgang for sammen at gå til ro i marskens rørskove. Fænomenet kaldes Sort Sol. Da stærene ofte skifter overnatningssted, kan det være svært at finde flokken uden en guide.
Nordsøsnæblen er en sjælden art og i dag findes den kun naturligt i den danske del af vadehavet. Tidligere var snæblen almindelig i hele den danske, tyske og hollandske del af vadehavet. Vidåen er det vandløb, der har den største bestand af snæbler, men Ribe Å, Varde Å, Brede Å, Kongeåen og Sneum Å anvendes også som gydevandløb.
Nordsøsnæblen lever og opvokser i Vadehavet, men om efteråret vandrer den op i større vandløb for at gyde. Arten gyder i de nedre og mellemste dele af vandløbene, som regel hvor bundbredden er 5-6 meter eller mere. Efter endt gydning trækker snæblen ned i de nedre dele af vandløbene og udvandringen til Vadehavet finder sted i det tidlige forår.
Læs mere
Om Tøndermarsken
Ved Vidå Slusen, Højer kan den fuglerige saltvandsø besøges til fods på visse tider af året. Her er også mulighed for at opleve en udstilling om vadehavet i Vadehavets Naturcenter.
Tøndermarsken er et af de bedst bevarede eksempler på en kultur, et landskab og en livsform, der er karakteristisk for marskområderne langs Nordsøen. Det er skabt af mennesker til landbrug ved inddigning gennem århundreder. I nyere tid har områderne overvejende været anvendt til afgræsning.
Der knytter sig betydelige biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier til Tøndermarsken. Området er både nationalt og internationalt et vigtigt område for vilde planter og dyr. Især er området af betydning for en række yngle- og trækfuglearter, og det er derfor udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde og en del af Tøndermarsken er ligeledes en del af et EU-Habitatområde. Samtidig er Tøndermarsken "levende" kulturhistorie, der vidner om en livsform, som før var almindelig i området.
I juli og august arrangerer centret sælsafari i Vadehavet.
Læs mere om Tøndermarsken
Geologi
Vadehavet dækker i dag et område, der oprindeligt var en del af istidslandskabets smeltevandssletter, men som ved den senere havstigning blev overskyllet af havet. Hele Vadehavet gennemskæres af et system af render, der ved ebbetid leder vandet ud i havet. Herved blotlægges havbunden for 6 timer senere at blive overskyllet igen. Fænomet kaldes tidevand.
Øerne Fanø og Rømø samt halvøen Skallingen er dannet på store sandrevler, som havet har overskyllet og aflejret materialer på.
Inspiration til andre aktiviteter i området