1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til moduler
  5. Gå til værktøjer


Velkommen til Avnø Naturcenter

  – mellem himmel og hav

Avnø Naturcenter troner majestætisk midt i det åbne landskab. Der er højt til loftet og masser af muligheder for friluftsliv og naturoplevelser.

Sidste nyt:

Kom med til fernisering og tag på travetur Avnø Rundt

Torsdag den 29. december kl. 11 - 15.

Læs mere om arrangementet nederst på denne side.

 

Fotograf: Allan Kørboe Jensen sommer 2011

 

På Avnø Naturcenter kan du altid

  • ·         spise din madpakke/drikke sin kaffe indendørs
  • ·         komme på toilettet
  • ·         se en udstilling om områdets natur
  • ·         opleve Jette Jørgensen 12 malerier fra tårnet
  • ·         se fotos fra militærets flyverskole
  • ·         gå op i tårnet og få det helt store overblik
  • ·         se sælerne på stenene i fjorden gennem den kraftige kikkert der stå ude på balkonen i tårnet

Ude på arealet findes flere borde-bænkesæt, bålpladser, en shelterplads, et fugletårn og et fugleskjul.

Alt dette kan benyttes uden forudgående aftale, men kan dog ikke reserveres. Alle er velkomne i det åbne center - året rundt, døgnet rundt.

Lav en aftale

Der er flere muligheder på Avnø. Men de kræver en aftale på forhånd.

 I Naturskolen tilbydes naturformidling og der er gode muligheder for overnatning. Grupper kan låne grej til egne naturundersøgelser. Guidede ture for voksengrupper kan arrangeres. Grønne foreninger og lignende kan låne ”Det Grønne Forsamlingshus” til møder og kurser. Voksne med de rette klatreuddannelser bag sig, kan leje klatrefaciliteter på tårn og i hangaren. Læs mere under Naturskole.

 Nyttige downloads og link

Avnø ABC

Avnø ABC er en pjece med svar på de fleste spørgsmål vi får i forbindelse med besøg og overnatning på Avnø Naturcenter.

 Takstblad 2011

Takstblad 2011 viser priser for naturformidling, overnatning og leje af faciliteter på Avnø Naturcenter.

Kort og færdselsregler for Avnø 

Få overblik over halvøen, se de anbefalede ruter og læs hvordan du bedst muligt tager hensyn til det dyreliv der findes på halvøen og i Avnø Fjord. Respekter reglerne - så er du med til at sikre gode naturoplevelser på Avnø - også i fremtiden. 

Ud under åben himmel

 Tag med på en frisk travetur Avnø Rundt mellem jul og nytår. Når vi er allermest fyldt op med julegodter og indendørs hygge er det godt få kroppen i sving og mærke livet strømme under åben himmel. Det sker torsdag den 29. december 2011 kl. 11 – 15.

 Den åbne himmel er netop et gennemgående tema for en ny fotoudstilling på Avnø Naturcenter. Gennem hele sæsonen – fra marts til november - har Allan Kørboe Jensen vandret Avnø Rundt med sit kamera talrige gange. Det er blevet til mange smukke fotos og 30 af dem har vi indrammet og hængt op til glæde for alle besøgende på Avnø. Torsdag den 29. december holder vi fernisering.

Fotograf Allan Kørboe Jensen.

 I hele november har store gule tipvogne og en stor gul gravko kørt rundt og bygget volde, restaureret dige og gravet søer for at sikre naturcenteret mod stormfloder som den i november 2006 hvor hele naturcenteret lå under vand og alt blev ødelagt.

 ”Det har ikke været kønt med alt det gravearbejde” fortæller naturvejleder Kari Hald” men dette efterår har jeg set langt flere fugle end normalt. De er ikke skræmt væk af de store maskiner.”

 ”DN var med til at vælge denne måde at sikre naturskolen på og den vil endda føre til en øget artsrigdom” fortæller Martin Vestergaard formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Storstrøm. ”Jorden til digerne er taget på steder hvor vegetationen var mindre mangfoldig. I stedet får vi søer endda med en fugleholm i den ene, og det vil give flere ynglefugle og bedre betingelser for padder. Allerede til næste år efter én vækstsæson vil det være meget svært at se digerne ude i landskabet. DN har kun været bekymret for at vegetationen på indersiden af digerne på sigt bliver for ferske, men vi har kortlagt registreret forholdene og sikret os at der kan gribes ind hvis man kan se en uheldig udvikling. Og så er naturskolen meget vigtig for at børn og borgere skal kunne komme til at holde af naturen, kun på den måde kan vi bevare den” udtaler Martin.

 ”For en fugleentusiast som mig giver hele gravearbejdet mening” udtaler Finn Jensen fra Dansk Ornitologisk Forenings lokale afdeling. ”Og ikke kun som sikring af Avnø Naturcenter mod oversvømmelse, men også som endnu en naturforbedring af området. Vi kan allerede nu se resultatet når mange af det sydtrækkende Gæs (Bram-, Blis- og Grågæs) opholder sig i området. Vi ser langt flere end de foregående år. Gæssene bruger engarealerne og søerne som et sted at hvile og søge føde. Specielt når der er jagt i lokalområdet, så ved gæssene at på Avnø, er der fred.

Det samme gør sig gældende for arter som Vibe og Hjejler,” fortæller Finn. ”Jeg er helt sikker på at vi til foråret ser et stort rykind af ynglende fugle. Viber og Rødben er de to arter som profiterer af områdets herligheder, med masser af vand og enge. Jeg glæder mig til foråret når ynglesæsonen starter. Vand, masser af vand er lig med liv og det gælder alt slags liv lige fra flora over Fugle til pattedyr” slutter Finn.

 Forandringerne på Avnø passer som fod i hose med den nye Natura 2000 plan Naturstyrelsen har udarbejdet for området gående fra Karrebæk Fjord til Knudshoved odde og som Avnø ligger midt i. Det særlige ved dette område er de lavvandede fjorde og halvøer med åbent landskab der skærmer mod havet. Læs mere her:

 

Kom og oplev det hele på egen krop. Torsdag den 29. december kl. 11 – 15 på Avnø Naturcenter, Flyvervej 40, 4750 Lundby.

Tag med på en hel (5 km) eller en halv (3 km) Avnø Rundt. Der vil blive serveret noget varmt at drikke for børn og voksne efter turen.

 

Senest opdateret