1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til moduler
  5. Gå til værktøjer


Bålpladser, bålhuse og grillpladser

 Foto: Colourbox.com 


Lav et bål

Få gode råd til, hvordan du bygger et bål

Du kan finde bålpladser i mange skove, men vær opmærksom på, at der kan være forskel i, hvordan du må bruge bålpladserne.

Find nærmeste

Ud i naturen-kortet viser vej til nærmeste bålplads

Naturstyrelsen

Naturstyrelsen har mange forskellige typer af "naturkøkkener" - bålpladser, grillpladser og bålhuse. De kan benyttes af alle og kræver ingen reservation.

En bålplads er et ildsted på jorden, der er omgivet af enten stammer eller sten.

Grillpladser har en grillrist, hvorpå du kan tilberede din mad.

Et bålhus er en lille hytte med åbne sider, som er placeret over bålstedet. 

Regler for brug af af Naturstyrelsens bålpladser:

  • Kun brænde, som ligger på jorden,  må indsamles. Eller brænde som ligger i en brændebeholder ved bålpladse
  • Pladsen skal være rengjort efter brug. Alt affald medtages - evt. knuste flasker fjernes også
  • Evt. toilet skal nedgraves og tildækkes efter brug
  • Ilden skal være slukket, når man forlader bålpladsen.

Regler for brug af åben ild i alle skove

Generelt er det ikke tilladt at bruge åben ild i skoven (jf. adgangsbekendtgørelsen § 26, stk. 1). Ejeren af området kan dog give tilladelse til dette, hvis det ikke strider imod andre bestemmelser (jf. adgangsbekendtgørelsens § 25, stk 2).

De almindelige regler for brand og åben ild skal dog altid overholdes (jf. bekendtgørelsen om brug af ild og lys § 26, stk 2).Bekendtgørelse om brug af ild og lys

Politiet kan i tørre perioder have udstedt forbud mod brug af åben ild.

Senest opdateret