På ud i naturen kortet kan du få flere muligheder for at se fri teltning
Regler for fri teltning
De overordnede rammer for brugen af naturen er fastsat i Naturbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser.
Naturstyrelsen har lempet fra disse regler for teltning i de skove, som er angivet på Friluftskortet - se link ovenfor.
Af hensyn til slid på naturen, sikring af flora, fauna, hensyn overfor naboer osv. er der visse begrænsninger for teltningen, nemlig:
- Man må kun have 1 overnatning samme sted, højest 2 telte samme sted og højest 3-personers telte
- Teltene skal være uden for synsvidde fra drifts- og beboelsesbygninger, herunder f.eks. naboer og campingpladser, samt bilveje
- Anvendelse af åben ild er tilladt på de bålpladser, som er indrettet i de angivne skove
- Anvendelse af feltkøkken må kun ske, hvis man bruger stormkøkken, hvor brænderen er indelukket fx Trangia. Der skal iagttages alle nødvendige hensyn til brandfare, hvilket fx betyder, at man ikke må sætte stormkøkkenet på blade, nåle eller andet brændbart materiale – sæt gerne stormkøkkenet på en sten eller andet lignende ikke-brændbart materiale. Vær opmærksom på, at den angivne skov kan være lukket for brug af åben ild, brug af bålpladser mv. grundet tørke, og så er brug af stormkøkken heller ikke tilladt. Evt. lukning af skove med Fri teltning vil være angivet på Naturstyrelsens hjemmeside samt evt. med opsatte skilte ved skovenes indgange
- Det er ikke tilladt at bruge motoriseret transport på skovens veje
- Teltning ikke er tilladt på de strandbredder og klitter, som hører til visse af skovområderne
- Efter endt brug skal man rydde op efter sig og tage sit affald med.
I nogle af skovene eller naboskove er der bål-pladser, skraldespande mv. Disse kan frit benyttes af "den stille skovvandrer". Parkering af motoriserede køretøjer skal ske på parkeringspladserne.
Hvis du er usikker på, hvor du må telte og grænserne for teltningen, så kontakt da Naturstyrelsens skovpersonale.
Da der kan opstå situationer, hvor Naturstyrelsen er nødt til at ændre på rammerne, skal du altid rette dig efter eventuelle anvisninger fra skovpersonalet.
Hvis du vil vide mere...