Naturnær skovdrift i statsskovene
Naturstyrelsens skovarealer drives efter naturnære principper. Den naturnære drift af statsskovene blev besluttet i Det nationale Skovprogram i 2002.
I Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene fra 2005 fremlægger Miljøministeriet den konkrete plan for overgangen til naturnær drift.
Som en del af den langsigtede styring af omlægningen til naturnær skovdrift, skal der med udgangen af 2008 udlægges skovudviklingstyper i alle statsskove. Skovudviklingstypeplanen bliver til med baggrund i en vurdering af dyrkningsbetingelserne, samt en landskabsanalyse, som også fatslægger hvor der skal genskabes åbne naturarealer og udlægges arealer til sikring af særlige natur- eller friluftsmæssige interesser.
Fra 2005 omlægges alle statsskovene til naturnær drift, hvilket blandt andet betyder, at renafdrifter så vidt muligt undgås og der arbejdes med hugst- og kulturmetoder, der sikrer opbygning af varierede skovstrukturer og mulighed for naturlig foryngelse.
Der bevares 3-5 træer pr. ha til død og henfald, både i løv- og nåletræsbevoksninger.
Grøfterne i statsskovene oprenses som udgangs punkt ikke længere. Undtaget er dog lovgivningsmæssige forpligtelser og bevoksninger, hvor der ellers vil være et uforholdsmæssigt stort tab af værdier.
Fra 2006 sker al kørsel i forbindelse med skovning og udkørsel af træ fra permanente kørespor. Køresporene ligger som udgangspunkt med 20 meter mellemrum.
I 2010 har Naturstyrelsen udlagt yderligere 1.000 - 2.000 ha biodiversitetsskov og vil fortsat sikre, at minimum 10 % af skovarealet er udlagt som biodiversitetsskov.
I 2012 er de naturnære driftsprincipper implementeret på langt hovedparten af statsskovenes arealer, og dermed på væsentlig flere arealer end de 25 %, der er forudsat i Det Nationale Skovprogram.
I løbet af en trægeneration (80 - 100 år) vil statsskovene bestå af strukturelt varierede blandingsbevoksninger med en løvtræandel på minimum 20 % i alle bevoksninger.
Om naturnær skovdrift i statsskovene: