Ulovligt fældet rosentræ uden for et naturreservat på Madagascar. Foto: Erik Patel
Ulovlig skovhugst er et globalt problem med omfattende negative økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige virkninger. De negative virkninger af den illegale hugst er blandt andet:
- at landene ikke har kontrol med fældning af skovene og går glip af indtægter fra skovhugsten
- at levevilkår for lokalbefolkningen og levesteder for dyr og planterer bliver ødelagt
- at der det øvrige skovbrug udsættes for unfair konkurrence.
Man taler om ulovligt fældet træ og ulovlig skovhugst, når træer i et land fældes i strid med lovene i landet. Problemet kan enten være, at personerne eller firmaet bag fældningen ikke har de nødvendige tilladelser, eller de fælder, uden at betale de lovpligtige afgifter.
Ulovligt træ handles internationalt
Ulovlig tømmerhugst sker primært i ulandene samt i nogle østeuropæiske lande. En del af træet handles internationalt og kommer både til Europa og sandsynligvis også til Danmark.
Der findes ingen officielle statistikker om ulovlig træ. Men for nogle lande estimeres det, at mere en 90 procent af det handlede træ er fældet ulovligt.
Naturstyrelsens/Danmarks rolle:
Sammen med EU arbejder Danmark på at stoppe EU’s import af ulovligt træ. Danmark arbejder også aktivt med politik for offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ.
Til administrationen af FLEGT Licensforordningen trådte "Bekendtgørelse om FLEGT-licensordningen for import af træ” i kraft 1. maj 2012. Samtidig blev der udsendt en importvejledning til import af træ og træprodukter omfattet af licensforordningen.
Ulovlig tømmerhugst koster milliarder
Der findes ingen præcise opgørelser over, hvad ulovlig tømmerhugst koster i tabte indtægter for de lande, det går ud over. Men Verdensbanken skønner, at producentlandene som minimum mister 90 milliarder kroner om året, hvilket svarer til 10 procent af den samlede verdenshandel med træ.