Dyre- og plantelivet i de danske farvande og den danske natur påvirkes af klimaændringer, i form af mere nedbør om vinteren, stigende temperatur og stigende vandstand.
Klimaændringer vil i de kommende år påvirke naturen og livet i havet og dermed også menneskets udnyttelse heraf. Der vil være arter, der vandrer ud af Danmark, og nye arter vil komme til. Der kan også være naturtyper, der kommer under pres som følge af klimaændringer blandt andet strandenge og lavvandede havområder.
Mere vinternedbør og tørrere somre
Øget vinternedbør vil medføre en stigende udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealerne til de danske fjorde og åbne farvande. Sammen med højere temperaturer vil det medføre øget risiko for algeopblomstring og dermed uklart vand og dermed dårligere vilkår for ålegræs og andre bundplanter. Det vil forøge risikoen for iltsvind. De øgede nedbørsmængder kan også få betydning for ådale, der vil opleve større vandtilførsel. For nogle ådale, hvor man med diger og lignende har fjernet naturlige reservoirer, kan det medføre oversvømmelser i vandløbets nederste dele, idet der for hurtigt tilføres meget store mængder vand.
Til gengæld vil varme somre og reduceret sommernedbør give udtørring af vandløb, moser, enge og vandhuller. I vandløb reduceres iltholdigheden, hvilket kan få betydning for dyrearter, der er afhængig af høje iltkocentrationer. Endelig kan de varme og tørre sommermåneder betyde, at de danske skove er mere udsatte for skovbrande samt forskellige sygdomsangreb.
Højere temperaturer
Klimaændringerne får betydning for artssammensætningen i den danske natur. Nogle arter vil forsvinde lokalt, mens andre vil komme til sydfra og blive permanente arter i den danske natur. Der er dog i dag kun en begrænset viden om arternes robusthed over for klimaændringer, så det er ikke muligt præcist at forudsige hvilke arter, som vil komme til, og hvilke som vil forsvinde.
På havet vil stigende temperatur medfører dårligere vilkår for arter, der foretrækker koldt vand. Det kan sætte en kædereaktion i gang, fordi en ændring i en fiskebestands størrelse kan medføre betydelige ændringer for en række andre arter, i hele det økologiske system. For eksempel er torsk, der foretrækker koldt vand, en af de få arter, som æder mange krabber. Stigende temperaturer har været medvirkende til at bestanden af torsk er gået tilbage. Forsvinder torsken helt, vil krabberne få bedre vilkår og blive endnu meget talrig, til stor skade for en række andre dyr, som lever på bunden.
Omvendt vil fiskearter, som i dag lever under sydligere himmelstrøg, fremover kunne yngle længere nordpå på grund af de højere vandtemperaturer. Det indebærer en fare for, at naturligt hjemmehørende arter fortrænges. Fx truer stillehavsøsters allerede nu med at fortrænge blåmuslinger fra Vadehavet og Limfjorden, og i Nordsøen er der en risiko for at indvandring af sydlige fiskearter kan bidrage til at fortrænge nordlige arter, som f.eks. torsk.
Højere vandstand
Stigende vandstand som følge af klimaændringer truer en række lavtliggende naturtyper ved kysterne. Det er fx strandenge, kystlaguner og strandsøer og mudder og sandflader. Efterhånden som disse naturtyper bliver varigt dækket med vand, uddør plante og dyrelivet, hvis ikke det har mulighed for gradvist at indvandre til nye arealer, der i dag er lavtliggende landområder. Denne udvikling er mange steder hindret af, at landområderne er opdyrkede, eller der er diger og dæmninger langs en stor del af de danske kyster.
Tilpasning
Tilpasning til klimaændringerne på naturområdet sker naturligt gennem ind- og udvandring af arter. Der er imidlertid en række muligheder for gennem planlagte tiltag at forbedre naturens rammebetingelser for selv at tilpasse sig de ændrede klimaforhold. Naturplanerne bidrager til denne tilpasning gennem aktive tiltag som for eksempel at fastholde levesteder, udvide naturarealer og imødegå fragmentering samt regulering mod uønskede invasive arter.