Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens § 3.

Mange naturområder er forsvundet fra landskabet i løbet af de sidste 50 år. Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling besluttede Folketinget i 1972 at beskytte bestemte naturtyper. I 1992 blev disse bestemmelser udvidet til den såkaldte Naturbeskyttelseslov, som blandt andet indeholder bestemmelser om beskyttelse af forskellige naturtyper.
Hvad er omfattet?
Omkring 9,5 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens § 3. Det handler om:
Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark. De beskyttede naturtyper er registrerede og kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation. Et areal kan godt være beskyttet, selv om det ikke er registreret som beskyttet. Det sker, når et areal vokser sig ind i eller ud af beskyttelsen.
Læs arealopgørelser over § 3-naturtyper her.
Læs fakta om Natura 2000 her.
Loven beskytter mod ændringer
Naturbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Ønsker ejeren at fortage ændringer i et beskyttet naturareal, skal han søge om dispensation hos kommunen. Hidtidig drift på arealerne kan dog fortsætte. Mens større ændringer som for eksempel at dræne, opfylde, oprense, omlægge eller tilplante arealet ikke er tilladt. Desuden er det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler eller gødning, hvis det ikke tidligere er blevet brugt, og hvis det er, må det ikke øges i omfang.
Mere information til brug for kommunernes administration af Naturbeskyttelseslovens § 3:
• Vejledning om naturbeskyttelseslovens §3 Beskyttede naturtyper
• Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper
• Vejledning om udsætning af fisk, krebs og bløddyr i de ferske vande
• Vejledning om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven
Mere information om Natur- og Miljøklagenævnet:
Natur- og Miljøklagenævnet er klageinstans for kommunernes afgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Natur- og Miljøklagenævnet offentliggør en redigeret version af nævnets principielle afgørelser samt principielle domme i Natur- og Miljøklagenævnet orienterer – NoMO
Mere information om kvalitetsstyringsordning:
Mere information om naturkvalitetsplanlægning:
Naturplanlægning er et redskab til at registrere de beskyttede § 3 -områder og vurdere og følge udviklingen i naturens tilstand. Naturkvalitetsplanlægning kan anvendes i kommunernes administration af de beskyttede naturområder, i kommuneplanlægningen og i prioritering af naturforvaltningsindsatsen, herunder naturpleje, naturgenopretning, bekæmpelse af invasive arter med mere.
• Naturkvalitetsplanlægning og § 3 registreringsskemaer
Mere information om Miljøportalen:
Danmarks Miljøportal, der er et partnerskab mellem Miljøministeriet, KL, Danske Regioner og Den Digitale Taskforce, indeholder en række fælles-offentlige data på natur- og miljøområdet. Her er der mulighed for at hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø.
• Miljøportalen
Mere information om Danmarks Arealinformation:
Danmarks Arealinformation samler tidligere amtslige data og nationale datasæt. Disse data omfatter blandt andet beskyttet natur, fredninger, planlægning og en række baggrundskort. Arealinformationssystemet indeholder også regionplandata fra de tidligere amter og HUR.
• Arealinformation
Mere information om Naturdatabasen:
Den fællesoffentlige naturdatabase, Danmarks Naturdata samler alle myndigheders naturregistreringer fra forskellige lokaliteter. Det drejer sig for eksempel om floralister, fund af dyr, fugletællinger og overvågning af naturtyper og arter.
• Naturdatabasen