Danmarks ratification af konventionen
"Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle" - også kaldet "Ramsar-konventionen" efter den by i Iran, hvor konventionen blev etableret - er ratificeret af Danmark ved kgl. resolution af 16. juli 1977. Konventionens tekst fremgår af bekendtgørelse nr. 26 af 4. april 1978. Danmark har senere godkendt ændringsprotokol til konventionen af 3. december 1982 samt ændring af konventionen af 3. juni 1987.
Afgrænsning og karakter
Ramsar-konventionen har et bestemt sigte, idet den udelukkende vedrører beskyttelse af vådområder, som til gengæld i konventionen er defineret som et meget bredt begreb, der omfatter den økologiske balance i forhold til såvel naturtyper som fugle og andre arter.
Ramsarkonventionen bygger både på udpegning og beskyttelse af vådområder og på begrebet "fornuftig udnyttelse" ("wise use"), som er identisk med begrebet "bæredygtig udnyttelse" i andre konventioner.
Forpligtelser
Konventionens forpligtelser omfatter konkrete, generelle og relativt blødt formulerede forpligtelser. De væsentligste forpligtelser er:
- Mindst ét område skal udpeges til optagelse på "Listen over vådområder af international betydning" (jf. art 2, 4 og 2,5).
- Beskyttelse af områder på listen skal fremmes (jf. art 3,1).
- Fremme fornuftig anvendelse af vådområder generelt (jf. art 3,1).
- Fremme sikringen af vådområder og vandfugle ved oprettelse af reservater i vådområder og drage omsorg for hensigtsmæssigt tilsyn (jf. art. 4,1).
- Tilstræbe at øge bestandene af vandfugle i egnede vådområder (jf. art 4,4).
Forholdet til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og andre konventioner
Samtlige danske Ramsar-områder på listen over vådområder af international betydning er omfattet af eller sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområder og dermed undergivet den samme beskyttelse som disse områder. Det gælder bl.a. med hensyn til arealindskrænkninger og nedlæggelse, hvilket efter konventionen kun kan ske på grund af påtrængende nødvendige nationale interesser (jf. art 2,5).
De retningslinier og strategier, som aftales på partsmøderne i konventionen, vil som regel tjene som supplement og støtte til andre konventioner, herunder især Biodiversitetskonventionen - på områder der især er af betydning for vådområder.
Dokumenter og artikler
Links