Set fra rummet er jorden en fantastisk blå planet blandt millioner af andre planeter. Her er vand, en balanceret temperatur, energikilder og her er liv. Rent faktisk er livet koncentreret til en helt tynd film på jordens overflade, der ikke strækker sig over meget mere end cirka 20 km fra oceanets bund til de øverste toppe af landmassernes bjergkæder.
Hvad skal vi beskytte?
Livet i denne tynde film er skrøbelig og udviklet langsomt og gradvist. Det er svært at forstå, den tid det har taget at nå til det menneske, som udvandrer fra Afrika. Det er en udvikling baseret på mange millioner af år, alene for encellede organismer at udvikle sig, baseret på utallige tilfældige hændelser og fordele, der gradvist har skabt grobund for mere avancerede livsformer med nye overlevelsesmuligheder.
Ifølge biodiversitetskonventionen skal det liv beskyttes på tre niveauer: Den genetiske variation, arterne og økosystemerne. Det genetiske materiale og de kemiske byggesten er fælles for det liv, vi har på jorden og sandsynliggør vores fælles oprindelse. Over tid er der skabt nye betingelser for nye livsformer, og nye samspil mellem dyr, planter og det omgivende miljø.
Naturlige ydelser
Naturen udgør grundlaget for rent vand, ilt, bestøvning, mad, medicin, og vores liv er afhængig af disse ydelser, som de naturlige økosystemer forsyner os med. Den samlede værdi er tidligere anslået til at overstige verdens bruttonationalprodukt. Det er vurderet af eksperterne, at der er cirka 10-13 mio. arter omkring jorden. Denne mangfoldighed skal beskyttes siger konventionerne, direktiverne og vores nationale lovgivning. Vi har også et moralsk ansvar ifølge konventionerne. Det er en enestående bedrift og tilmed et af de største hop i livets udvikling, når haletudsen smider gællerne og går på land, og den voksne padde pludselig trækker vejret ved hjælp af lunger. Tænk lige over det næste gang du ser en stor ”ulækker” skrubtudse krydse din vej.
Set i globalt perspektiv findes der flest arter i tropeskovene og i kysternes koralrev. Men naturen er under pres. I vesten og på mange øer har tilbagegangen været stor, og udryddelsen af arter er pt. flere hundrede gange højere end, hvis ikke vi mennesker var her.
Vi skal sikre at de ydelser der kommer fra, og de oplevelser som vi får i naturen ikke forsvinder. Der skal være en rig natur, og der skal stadig være insekter, der kan sikre bestøvning af blomster, organismer der sikrer at affald bliver nedbrudt, planter der producerer ilt, en behagelig temperatur og rent vand at drikke. Disse ydelser kender ikke politiske grænser, og derfor er vi i EU enige om, at vi har et globalt ansvar.
Arter i fremgang
I disse år sker en genindvandring af nogle arter i Danmark. Odderen breder sig igen, gråsæl er genindvandret, havørn og trane sætter igen deres præg på det danske landskab. Det vidner om, at det kan lade sig gøre at vende udviklingen og genskabe de værdier, vi har besluttet os for at bevare.
Danmark er traditionelt rig på kystnatur, skov og åbne naturtyper som for eksempel klitheder. Vores flig af jordens overflade huser cirka 30.000 tusinde forskellige arter. Honningbien er en af dem. Den bestøver for eksempel vores frugttræer, så der er æbler på det om efteråret, den leverer honning, og den lever i avancerede samfund holdt sammen af arbejdsbier med avancerede kommunikationsformer og en dronning i hver koloni. Dermed er den både spændende at studere, nyttig i forhold til vores daglige ernæring og bidrager væsentligt til samfundsøkonomien på adskillige måder både hos os og i mange andre lande.
Hvad truer naturen?
Hvordan beskytter vi naturen?