
Padder er dyr med tynd, blød, fugtig hud, der lever i ferskvand eller på land, men som yngler i vand og lægger æg. De voksne dyr ånder med lunger, larverne ånder med gæller. Deres kropstemperatur varierer i modsætning til pattedyrs og fugles.
Padder har ikke skæl i modsætning til deres nærmeste slægtninge, krybdyrene, og deres æg har ikke nogen hård skal, der beskytter mod udtørring.
Padder udgør klassen Amphibia, der omfatter fire grupper: ormepadder, halepadder eller salamandre og springpadder (frøer og tudser). Der findes omkring 3.000 beskrevne paddearter verden over.
Der findes i alt 14 arter af padder i Danmark. De omfatter salamandre, frøer og tudser.
Små frøer - fra vand til land
Fra Skt. Hans og i ugerne frem vil mange frø- og tudseunger gennemgå den sidste fase af forvandlingen fra haletudse til små frøer og tudser. Det er lidt som en eksplosion af miniaturefrøer, der vrimler frem fra vandkanten. Det er en meget spændende og fascinerende tid. Du kan læse mere om de små frøers landgang (og gode råd om færdsel omkring vandhullerne) her.
Svampesygdom truer verdens padder
Gennem de senere år er der sket en global nedgang i paddebestandene. Forskere mener, at en af grundene kan være en svamp, der spredes gennem handel og udsætning af padder i naturen. Du finder en indgående beskrivelse af svampen og den sygdom den forårsager her (pdf).