
Latin:
Falco peregrinus
Engelsk: Peregrine falcon
Vidste du…?
Tidligere ynglede der i Danmark mindst 10-20 par Vandrefalke på bl.a. følgende lokaliteter: Flere steder på Bornholm, Stevns Klint, på broen mellem Møn og Sjælland, i Rold Skov og forskellige andre steder på klipper, bygninger, broer, i gamle rovfuglereder og endda på den flade jord.
Fra begyndelsen af 1900-tallet og indtil slutningen af 1970’erne var bestanden af vandrefalke i hastig tilbagegang overalt i verden. Den forsvandt fra mange lande på grund af forfølgelse, redeplyndringer og miljøforurening med pesticider og tungmetaller. Efter anvendelsen af DDT og kviksølv blev forbudt i de fleste lande, vendte udviklingen lykkeligvis, og i 1990’erne ventede ornitologer i Danmark spændt på, hvornår Vandrefalken ville vende tilbage
Beskyttelse og regulering
Luftakrobat
Vandrefalken er en de hurtigste fugle i verden. Den højeste fart opnår den, når den styrtdykker fra stor højde med vingerne slået sammen. Da det er svært at måle en fugls hastighed, når den styrtdykker, har der været mange gæt på, hvor hurtigt det foregår. Sandheden er nok, at Vandrefalken styrtdykker med op til omkring 300 kilometer i timen.
Vandrefalken er en eminent flyver. Den er berømt for sine uovertrufne flyveegenskaber, der navnlig udnyttes, når falken skal fange sit bytte. Hannen fanger stære, drosler, hættemåger og andre mindre fuglearter, mens hunnen, der er næsten dobbelt så stor, fanger større bytte som f.eks. kragefugle, duer og svømmeænder.
Udbredelse
Indtil 1950 ynglede Vandrefalk regelmæssigt i Danmark, med en bestand på omkring 6-10 par årligt. Ynglestederne var Bornhom, Møn og Stevns Klint samt Rold Skov. Den danske bestand af Vandrefalk forsvandt som ynglefugl i 1973 , men genindvandrede til landet i 2001. Siden har tre ynglende par tilsammen fået 29 unger på vingerne.
De trækkende vandrefalke passerer Danmark i september-oktober og igen i april-maj.
Levevis
Vandrefalk yngler oftest på stejle klippesider og klinter eller i andre fugles forladte reder. I stigende omfang er den dog også begyndt at yngle i redekasser eller på høje bygninger.
Ro omkring reden er vigtigt for at sikre ynglesucces.


Vandrefalken lever af andre fugle, som den slår i luften enten ved at styrtdykke med op til 300 km/t eller ved at flyve dem op. Vandrefalke kan dog også fange deres bytte ved at hoppe og springe rundt i lavt krat for at få fat i fugleunger, der endnu ikke er helt flyvefærdige.
Falkene yngler normalt første gang, når de er 2-3 år gamle. Har de først fundet en god yngleplads, kan de vende tilbage år efter år. Falkehunnen lægger 3-4 æg, der ruges i ca. 31 dage. I normale år bliver falkeungerne flyvefærdige omkring midten af juni, når de har tilbragt 5-6 uger på redestedet.
Hvad kan hjælpe vandrefalk?
Man kan hjælpe arten ved at undlade at færdes inden for en afstand af 50 meter fra reden.
Hvis du vil vide mere: